Afslag på opsættende virkning i klagesag vedrørende byggetilladelse

Lyngby-Taarbæk Kommune meddelte den 19. juni 2017 tilladelse til opførelse af et enfamiliehus på en ejendom beliggende i lokalplan 233 for Taarbæk, specifikt i lokalplanens delområde 3. Kommunen vurderede, at det ansøgte byggeri overholdt bestemmelserne i lokalplanen.

En borgerforening i området påklagede kommunens afgørelse til Planklagenævnet den 12. juli 2017. Klagen anførte, at byggetilladelsen var i strid med lokalplanens formålsbestemmelse samt dens specifikke bestemmelser vedrørende tag, facademateriale og etageantal.

Anmodning om opsættende virkning

Klageren anmodede den 5. september 2017 om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Begrundelsen herfor var, at byggetilladelsen angiveligt var meddelt på et ulovligt grundlag, og at byggeriet fandt sted i et sensitivt område. Planklagenævnet skulle herefter vurdere, om der var grundlag for at fravige hovedreglen om, at klager ikke har opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1.

Planklagenævnet traf afgørelse om anmodningen om opsættende virkning. Nævnet bemærkede, at en klage efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Dog kan nævnet bestemme, at en klage skal tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3.

Vurderingskriterier for opsættende virkning

Nævnets vurdering af, om en klage bør tillægges opsættende virkning, baseres primært på:

• Om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven.
• Graden af risiko for, at en udnyttelse af tilladelsen vil påvirke muligheden for fysisk lovliggørelse, hvis klager senere får medhold.
• Tidspunkterne for klagens fremsættelse og aktivitetens påbegyndelse.

Afslag på opsættende virkning

Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag forelå forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste navnlig til, at klager ikke havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven. På baggrund heraf meddelte Planklagenævnet afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning.

Konsekvenser og endelighed

Nævnet understregede, at denne afgørelse ikke udgjorde en forhåndstilkendegivelse i forhold til nævnets endelige afgørelse i sagen. Hvis ansøger vælger at udnytte Lyngby-Taarbæk Kommunes tilladelse, mens klagesagen verserer, sker dette på egen risiko. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.