Planklagenævnets afgørelse om håndhævelse af servitut vedrørende placering af carport og skur

Sagen omhandler en klage over Kolding Kommunes afgørelse af 28. marts 2017, hvor kommunen meddelte afslag på opførelse af en carport og et skur på en ejendom på [adresse1]. Afslaget blev begrundet med en servitut fra 1976, som kommunen ønskede at håndhæve.

Ejendommen og servitutten

Ejendommen er omfattet af en servitut fra 1976, der fastsætter begrænsninger for bebyggelse. Ifølge servituttens punkt 2 må der uden for byggefeltet placeres en garage eller carport på op til 25 m². Punkt 7 specificerer, at garager og carporte (op til 25 m²) må placeres indtil 1,50 m fra stier og naboskel.

Kommunens afgørelse

Klageren havde ansøgt om opførelse af en carport med tilhørende skur på i alt 37 m², placeret uden for byggefeltet og 1,5 m fra naboskellet. Kolding Kommune vurderede, at det ansøgte var i strid med servitutten, da størrelsen overskred de tilladte 25 m². Kommunen meddelte derfor afslag og henviste til Planloven § 19 som lovgrundlag, der giver mulighed for at dispensere fra lokalplanbestemmelser, så længe det ikke strider mod planens formål eller principper.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 24. april 2017. Hovedklagepunktet var, at kommunen ikke havde truffet afgørelse efter Planloven § 43, som omhandler kommunens mulighed for at håndhæve privatretlige servitutter, og derfor manglede hjemmel til afslaget. Klageren gjorde desuden gældende, at servitutten først blev tinglyst på ejendommen i 2016, selvom ejendommen blev erhvervet i 2004, og henviste til Tinglysningsloven § 34 vedrørende muligheden for sletning eller erstatning. Klageren anførte også, at placeringen af carporten tog hensyn til områdets karakter og naboer, og at kommunen ikke havde angivet en saglig begrundelse for, at en 12 m² større garage ville ændre områdets karakter.

Kommunens bemærkninger

Kolding Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at de konsekvent har håndhævet servituttens bestemmelser om størrelse og afstande for at fastholde områdets karakter. Kommunen afviste at tage stilling til forhold vedrørende Tinglysningsloven § 34, da dette er et spørgsmål for Tinglysningsretten eller en civilretlig sag.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Kolding Kommunes afgørelse om afslag på opførelse af carport og skur.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet opfattede kommunens afgørelse som en beslutning om at håndhæve en servitut, hvilket falder inden for nævnets kompetence. Nævnet har dog ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmål vedrørende tinglysning eller erstatning efter Tinglysningsloven § 34, da dette er et privatretligt anliggende.

Vurdering af hjemmelsgrundlag

En kommunes mulighed for at håndhæve privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43. Det er en forudsætning for håndhævelse efter denne bestemmelse, at servitutten tjener et aktuelt, offentligretligt, planlægningsmæssigt formål. Kolding Kommune henviste i sin afgørelse fejlagtigt til Planloven § 19, som omhandler dispensation fra lokalplaner, i stedet for Planloven § 43. Kommunen havde ikke taget stilling til, om der var hjemmel i Planloven § 43 til at håndhæve servitutten ved at give afslag på det ansøgte.

Afgørelse

Planklagenævnet fandt, at Kolding Kommunes afgørelse ikke var behandlet på korrekt hjemmelsgrundlag, hvilket udgør en væsentlig retlig mangel og gør afgørelsen ugyldig. På baggrund heraf:

• Planklagenævnet ophæver Kolding Kommunes afgørelse af 28. marts 2017 om håndhævelse af servitutbestemmelsen.
• Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Bemærkninger til den nye behandling

Planklagenævnet påpeger, at hvis kommunen ønsker at anvende Planloven § 43 i den fornyede behandling, skal følgende overvejes:

• Kommunen skal vurdere, om håndhævelsen af servitutten tjener et aktuelt, offentligretligt, planlægningsmæssigt formål.
• Afgørelsen skal indeholde en begrundelse, der henviser til Planloven § 43 og angiver de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Begrundelsen skal også kort redegøre for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.