Ophævelse af tilladelse til solfangeranlæg og akkumuleringstank på grund af uoverensstemmelse med lokalplan

Sagen omhandler Norddjurs Kommunes afgørelse af 16. november 2016, hvor kommunen fandt, at etablering af et solfangeranlæg med en 21 meter høj akkumuleringstank på en ejendom i Vivild var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplan nr. 90-516. Afgørelsen blev påklaget af en nabo (klager 1) og Aarhus Stift (klager 2).

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanen udlægger området til erhvervsformål og fastsætter i § 3.1, at der kun må opføres bebyggelse til specifikke typer virksomheder som fremstillings-, bygge-, handels- og transportvirksomhed. Lokalplanens § 7.2 fastsætter en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter, men tillader, at enkelte bygningsdele kan være højere, hvis det er nødvendigt for virksomhedens drift.

Klagepunkter

Klagerne anførte flere punkter:

• Klager 1 mente, at kommunen manglede hjemmel til at tillade den 21 meter høje tank, at borgerinddragelsen var mangelfuld, og rejste spørgsmål om kommunens habilitet, da kommunen både var grundsælger og havde en repræsentant i varmeværkets bestyrelse.
• Klager 2 (Aarhus Stift) mente, at de burde have været hørt, at lokalplanens højdebestemmelse var for upræcis, og at den høje tank ville skæmme udsigten til Vivild Kirke.

Kommunens argumentation

Norddjurs Kommune fastholdt, at anlægget var i overensstemmelse med lokalplanens formål om at sikre fleksible udvidelsesmuligheder for erhverv. Kommunen vurderede, at akkumuleringstanken var en "enkelt bygningsdel", hvis højde var nødvendig for driften, og at projektet derfor ikke krævede dispensation fra lokalplanen. Kommunen afviste desuden kritikken vedrørende habilitet og manglende høring.

Opsættende virkning

Planklagenævnet besluttede den 23. maj 2017 at tillægge klagen opsættende virkning, hvilket medførte, at det påbegyndte byggeri skulle standses.

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i sagen, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Klageberettigelse og klagefrist

Nævnet fandt, at klager 1 var klageberettiget i henhold til Planlovens § 59, da vedkommende fortsat boede på naboejendommen som lejer. Klagen fra klager 2 (Aarhus Stift) blev derimod afvist, da klagefristen på fire uger var overskredet. Stiftet fik kendskab til afgørelsen den 15. december 2016, men klagede først den 31. marts 2017, hvilket var efter fristens udløb den 12. januar 2017, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage § 2.

Strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse

Planklagenævnet vurderede, at etableringen af solfangeranlægget var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3.1. Nævnet fastslog, at et solvarmeanlæg, der er en forsyningsvirksomhed, ikke kan kategoriseres som en af de tilladte virksomhedstyper, såsom "fremstillingsvirksomhed". Da projektet var i strid med planens principper, kunne det ikke tillades ved en dispensation efter Planlovens § 19, men ville kræve en ny lokalplan.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Norddjurs Kommunes afgørelse af 16. november 2016. Kommunen blev pålagt at sikre enten fysisk lovliggørelse ved nedrivning af anlægget eller retlig lovliggørelse ved at udarbejde en ny lokalplan. Da afgørelsen blev ophævet på dette grundlag, tog nævnet ikke stilling til de øvrige klagepunkter.