Command Palette

Search for a command to run...

Afslag på genoptagelse af sag om byggetilladelser til sommerhuse i Kolding Kommune

Dato

5. maj 2017

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i sag om anmodning om genoptagelse af sagen om Kolding Kommunes afgørelse

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 21. december 2016. Denne afgørelse vedrørte Kolding Kommunes byggetilladelser til opførelse af to nye sommerhuse på henholdsvis [adresse1] og [adresse2]. Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 1333-61 "Grønninghoved Strand – et sommerhusområde".

Klagerens indsigelser

Klageren har anført, at de opførte sommerhuse er i strid med lokalplanens bestemmelser, specifikt §§ 7.1.1, 7.1.2 og 7.1.3. Disse paragraffer fastsætter krav til bebyggelsens højde, sammenskæring mellem ydervæg og tag samt antal etager:

  • § 7.1.1: Bebyggelse må have en højde af maks. 5 meter.
  • § 7.1.2: Langs mindst én facade skal sammenskæringen mellem ydervæg og tag højst være 3 meter over oprindeligt terræn.
  • § 7.1.3: Bebyggelse må højest opføres i én etage.

Klageren gjorde gældende, at bygningerne fremstår i mere end én etage, og at højden overstiger 5 meter, når den måles fra det oprindelige terræn og ikke fra en niveauplan.

Natur- og Miljøklagenævnets oprindelige afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt den 21. december 2016 kommunens afgørelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at bygningerne fremstod i én etage og var i overensstemmelse med lokalplanens §§ 7.1.1 og 7.1.2. Spørgsmålet om kommunens fastsættelse af niveauplaner blev henvist til Statsforvaltningen som rette klageinstans under byggelovgivningen.

Anmodning om genoptagelse og nye oplysninger

Klageren anmodede den 10. februar 2017 Planklagenævnet om genoptagelse af sagen. Anmodningen blev begrundet med nye oplysninger i form af Statsforvaltningens afgørelse af 24. januar 2017. I denne afgørelse hjemviste Statsforvaltningen sagen til fornyet behandling i kommunen, da fastsættelsen af niveauplaner var behæftet med væsentlige mangler og ikke var i overensstemmelse med reglerne i Byggeloven B.1.1.4. Statsforvaltningen præciserede, at niveauplaner alene udgør et punkt, hvorfra højder måles, og ikke har direkte betydning for placering af bygningsdele.

Kolding Kommune fremsendte den 3. marts 2017 bemærkninger til Planklagenævnet og traf en ny afgørelse i sagen. Kommunen fastholdt sin vurdering af, at byggeriet overholder lokalplanens krav og bibeholdt de indlagte niveauplaner ud fra hensyn i Bygningsreglementet 2010 og byggeloven.

Planklagenævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der er fremkommet nye, faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet udfald, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis nye retlige forhold gør det påkrævet.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af så væsentlig betydning, at nævnets afgørelse af 21. december 2016 ville have fået et andet udfald. Nævnet lagde vægt på, at Kolding Kommune i sin afgørelse af 3. marts 2017 bibeholdt de indlagte niveauplaner. Statsforvaltningens afgørelse af 24. januar 2017 fastslog, at niveauplaner alene har betydning for, hvorfra bygningens højde måles, hvilket ikke ændrer nævnets oprindelige vurdering af, at bygningernes højde og etageantal er i overensstemmelse med lokalplanen.

Afgørelse

På baggrund heraf afslog Planklagenævnet anmodningen om genoptagelse af sin afgørelse af 21. december 2016 vedrørende Kolding Kommunes byggetilladelser til de to sommerhuse.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Lignende afgørelser