Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet har behandlet en klage over Hjørring Kommunes tilkendegivelse af 21. november 2016 vedrørende terrænregulering på ejendommen [adresse1]. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 11. januar 2017, men blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Sagen er afgjort af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Klager, der er nabo til den omhandlede ejendom, har påklaget kommunens tilkendegivelse. Klagen vedrører terrænregulering på flere grunde ([adresse3], [adresse4] og [adresse5]) og de medførte indbliksgener. Klager har anført, at der ikke er udarbejdet en lokalplan for området, og at der ikke er foretaget nabohøring før byggerierne blev påbegyndt, hvilket klager mener er i strid med Planloven § 20 og Byggeloven § 22. Klager mener, at kommunen har tilsidesat bestemmelser om indblik og inddragelse af berørte parter.
Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan. Området omkring Blåmejsevej blev udstykket i 2008, og de første byggetilladelser blev givet i 2010, med ejendomme opført i 2012. Hjørring Kommune meddelte byggetilladelse til et enfamiliehus på [adresse1] den 30. juni 2016. Den 21. november 2016 afgav kommunen en tilkendegivelse om etablering af støttemur og terrænregulering på [adresse1]. Kommunen oplyste, at terrænregulering ikke kræver tilladelse, men at de alligevel ville give en tilkendegivelse.
Kommunen vurderede efter partshøring, at projektet ikke var til ulempe for de omkringliggende grunde, baseret på Byggeloven § 13. De lagde vægt på, at nærmeste nabo havde godkendt projektet, at der etableres et beplantningsbælte, og at terrænreguleringen ikke ville give gener vedrørende afvanding og erosion. Kommunen har udtalt, at udstykningen i 2008 blev vurderet til at kunne ske uden lokalplan, og at klagen over manglende lokalplan er forældet, da området blev udstykket for ca. 9 år siden og bebygget for ca. 7 år siden. Kommunen mener desuden, at nævnet ikke er kompetent til at behandle klagen, da tilkendegivelsen er givet i henhold til Byggeloven § 13.
Planklagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen over Hjørring Kommunes tilkendegivelse om terrænregulering. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. .
Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet er ikke klagemyndighed efter byggelovgivningen, hvor Statsforvaltningen er den rette klagemyndighed. Da der ikke er vedtaget en lokalplan for området, vurderede nævnet, at kommunens skrivelse af 21. november 2016 alene vedrørte Byggeloven § 13 om terrænregulering. Nævnet fandt derfor ikke, at kommunen havde truffet en afgørelse efter planloven, som nævnet var kompetent til at efterprøve.
Klager havde anført, at der ikke var udarbejdet en lokalplan for området, hvilket nævnet forstod som en klage over, at udstykningen var lokalplanpligtig. Klager over afgørelser nævnt i Planloven § 58, stk. 1 skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen ikke er meddelt eller offentliggjort, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2, 2. pkt..
Kommunen havde vurderet, at udstykningen i 2008 kunne ske uden lokalplan, hvilket implicit var en afgørelse efter planloven om lokalplanpligt. Da de første ejendomme blev opført i 2012, lagde nævnet til grund, at klager havde eller burde have fået kendskab til afgørelsen senest ultimo 2012. Klagefristen udløb derfor primo 2013. Klagen blev indgivet den 11. januar 2017, hvilket var for sent. På denne baggrund afviste Planklagenævnet at realitetsbehandle klagen.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse om terrænregulering vedrørende en ejendom i Lystrup. Klagen omhandlede terrænændringer foretaget af naboer, som klager mente medførte gener i form af jordskred og ændret terrænniveau.
Aarhus Kommune vurderede, at de etablerede støtteforanstaltninger var tilstrækkelige og overholdt lokalplanens bestemmelser om afstand til skel. Kommunen fandt ikke grundlag for at foretage yderligere i sagen.
Glostrup Kommunalbestyrelse har vedtaget den nye kommuneplan for 2025-2037, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelse.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud om ændring af ter...
Læs mere
Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede over Hjørring Kommunes håndtering af en sag om bortgravning af klithede ved...
Læs mere