Afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af overdækket terrasse

Syddjurs Kommune meddelte den 3. november 2016 afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 64 til opførelse af en overdækket terrasse på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev senere overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 64, "Eksisterende sommerhusområder ved Følle Strand – Røndegård – Følle Toften – Følle Strand – Blombjerggård", vedtaget den 26. april 2005. Lokalplanen fastsætter i Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 1 en bebyggelsesprocent på 12 % for grunde over 600 m², dog maksimalt 120 m² bebyggelse. Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 2 giver mulighed for genopførelse af tilsvarende størrelse efter nedrivning af eksisterende lovlig bebyggelse.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen modtog den 5. oktober 2016 en anmeldelse om opførelse af en overdækket terrasse på 15 m². Kommunen vurderede dog, at arealet var 20 m². Ejendommens samlede etageareal var ifølge kommunen 130 m² (sommerhus 88 m², carport 24 m², anneks 18 m²). En tilbygning på 20 m² ville medføre et samlet etageareal på 150 m².

Kommunen begrundede afslaget med, at det ønskede byggeri ville medføre en væsentlig overskridelse af Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 1 og lokalplanens intention. Kommunen oplyste, at en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMK-33-03502) havde ført til en praksisændring. Kommunen fortolkede nu lokalplan nr. 64 således, at maksimal bebyggelse inkluderer alt under tag, herunder garager, carporte, udhuse og overdækninger under 35 m², i modsætning til tidligere praksis, hvor bygningsreglementets fradragsregel for arealer under 35 m² blev anvendt.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at ejendommens nuværende bebyggede areal udgjorde 103,39 m², svarende til en bebyggelsesprocent på 12,07 %. Klageren bestred kommunens arealangivelser for carporten (20 m² i stedet for 24 m²) og den nye terrasse (15 m² i stedet for 20 m²). Klageren gjorde gældende, at bygningsreglementets bestemmelser om beregning af etageareal, hvorefter udhuse og mindre bygninger kun medregnes med den del af arealet, der overstiger 35 m², burde anvendes. Klageren mente derfor, at den nye overdækkede terrasse, sammen med den eksisterende carport, ikke oversteg 35 m² og dermed ikke påvirkede det samlede etageareal.

Klageren gjorde desuden gældende, at den nye overdækkede terrasse på vestsiden af sommerhuset erstattede en eksisterende lovlig overdækket terrasse på 12,2 m² på sydsiden. Klageren mente derfor, at den nye terrasse faldt inden for Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 2 om genopførelse af tilsvarende størrelse. Klageren anførte, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. maj 2016 (NMK-33-03502), som kommunen henviste til, ikke var relevant, da den vedrørte fortolkning af lokalplanens Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 2 og ikke Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 1.

Grundejerforeningens bemærkninger

[forening1] støttede klagerens synspunkt om, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. maj 2016 (NMK-33-03502) alene vedrørte fortolkningen af lokalplanens Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 2. Grundejerforeningen gjorde gældende, at "Bilag A – Beregning af bebyggelsens omfang" i bygningsreglementet fra 1998 var gældende for byggesager behandlet efter lokalplanens Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 1.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Fortolkning af lokalplanbestemmelser er et retligt spørgsmål.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fastslog, at beregning af bebyggelsesprocent i en lokalplan som udgangspunkt skal ske efter de beregningsregler i bygningsreglementet, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse (BR98). Byggelovgivningens regler om beregning af bebyggelsesprocent kan ikke fraviges ved lokalplan.

Nævnet fandt, at kommunen havde beregnet bebyggelsesprocenten forkert ved ikke at anvende reglerne i BR98. Det blev bemærket, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. maj 2016 (NMK-33-03502), som kommunen henviste til, angik lokalplanens Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 2 om genopførelse og ikke beregningen af bebyggelsesprocenten.

Planklagenævnet vurderede, at kommunens manglende anvendelse af BR98's beregningsregler udgjorde en væsentlig retlig mangel ved afgørelsen, da dette kunne føre til et andet resultat, herunder at forholdet eventuelt var umiddelbart tilladt eller ikke udgjorde en væsentlig overskridelse af Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 1.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Syddjurs Kommunes afgørelse af 11. november 2016 om afslag på dispensation til opførelse af overdækket terrasse på ejendommen [adresse1] og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til den nye sagsbehandling

Planklagenævnet pålagde kommunen at:

• Anvende reglerne i BR98, bilag A, for beregning af bebyggelsesprocenten. Reelle mål skal lægges til grund, hvis der er uoverensstemmelse med BBR.
• Vurdere, om den eksisterende overdækning er lovlig, og om det ansøgte er en hel eller delvis genopførelse efter Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 2, hvis det ansøgte overskrider bebyggelsesprocenten. Her skal den reelle størrelse anvendes, ikke BR98's beregningsregler.
• Vurdere, om dispensation kan gives, hvis det ansøgte fortsat er i strid med Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 1 og ikke fuldt ud kan betragtes som en genopførelse efter Lokalplan nr. 64 § 7, stk. 2.