Planklagenævnets afvisning af klage over Varde Kommunes dispensation til forhøjelse af antennemast

Planklagenævnet modtog en klage vedrørende Varde Kommunes tilladelse til forhøjelse af en eksisterende antennemast på [adresse1]. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet af en nabo til antennemasten den 13. november 2016, men blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Lokalplan og dispensation

Antennemasten er omfattet af lokalplan 02.004.81, vedtaget i marts 1981, som fastsætter en maksimal højde på 50 meter over terræn for antennemaster på det pågældende areal. Varde Kommune meddelte den 13. oktober 2016 dispensation fra lokalplanens § 5.5, hvilket tillod en forhøjelse af masten med 7 meter, så den samlede højde blev ca. 56,5 meter. Afgørelsen blev sendt til klager den 15. oktober 2016 og modtaget den 17. oktober 2016.

Klagerens anbringender

Klageren var uenig i kommunens vurdering af, at forhøjelsen ikke ville have en væsentlig indflydelse på den samlede landskabsmæssige værdi. Klageren anførte desuden, at forhøjelsen væsentligt påvirkede værdien af klagerens ejendom, og at så høje antennemaster ikke hører hjemme i sommerhusområder. Klageren fandt også argumentet om, at forhøjelsen kompenseres ved fjernelse af tre andre master, urimeligt.

Kommunens udtalelse

Kommunen oplyste at have foretaget en høring den 29. juni 2016 i forbindelse med dispensationsbehandlingen. På trods af indsigelser vurderede kommunen, at en forhøjelse på 7 meter ikke udgjorde en væsentlig afvigelse fra lokalplanen, og at der derfor ikke var grundlag for at give afslag på den ansøgte dispensation. Kommunen ønskede at understøtte den digitale infrastruktur i sommerhusområderne, herunder data- og mobiltelefoni.

Planklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Varde Kommunes afgørelse om dispensation til forhøjelse af antennemasten.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet kan efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet har således ikke kompetence til at behandle skønsmæssige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed.

Klagen vedrører skønsmæssige spørgsmål

Klagen over kommunens dispensation til forhøjelse af antennemasten vedrørte hensigtsmæssigheden af kommunens afgørelse set i forhold til klagerens interesser. Da klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål, som nævnet kunne behandle, blev den afvist fra realitetsbehandling.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.