Planklagenævnets afgørelse om påbud vedrørende ulovlig anvendelse af ejendom på [adresse1]

Horsens Kommune meddelte den 17. oktober 2016 et påbud om ophør af ulovlig anvendelse (klubformål) på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 8. november 2016 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Klagen fokuserede primært på, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Ejendommen, beliggende i byzone og uden lokalplan, er registreret som garageanlæg. Den var omfattet af Kommuneplan 2009 (rammeområde HR.03.B.6.), som udlagde området til boligformål, herunder åben-lav bebyggelse, nærrekreative arealer, butikker, kollektive anlæg og "institutioner og lignende offentlige formål". Den nugældende Kommuneplan 2017 (rammeområde 13BO10) udlægger området til boligformål, nærrekreative arealer og kollektive anlæg, men nævner ikke "institutioner og lignende offentlige formål".

Forløbet før kommunens afgørelse

I 2014 afviste Horsens Kommune en ansøgning om etablering af en kampsportsklub på samme adresse. Den 15. juni 2016 modtog kommunen en klage over støjgener fra en vægtløfterklub, der lejede lokaler på ejendommen. Efter en høring den 10. august 2016, hvor der ikke indkom svar, varslede kommunen den 13. september 2016 et påbud om lovliggørelse til vægtløfterklubben og ejendommens daværende ejer.

Kommunens begrundelse for påbuddet

Kommunen begrundede påbuddet med, at ejendommens faktiske anvendelse til klubformål var en anvendelsesændring, der krævede byggetilladelse og var i strid med kommuneplanramme HR.03.B.6., som udlagde området til boligformål. Kommunen henviste også til afslaget fra 2014, hvor en kampsportsklub blev afvist på grund af forventet øget trafik og aktivitet i et boligområde. Påbuddet blev meddelt med hjemmel i Planloven § 12, stk. 3 og Planloven § 63.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren anførte, at andre lignende foreninger i Horsens Kommune var tilladt i boligområder, hvilket burde danne præcedens og dermed var i strid med lighedsgrundsætningen. Klageren fremhævede også opbakning fra over 100 beboere i nærområdet og udtrykte villighed til at foretage nødvendige byggetilladelser og støjdæmpende foranstaltninger. Klageren mente desuden, at foreningen var omfattet af kommuneplanens betegnelse "institutioner og lignende offentlige formål".

Kommunen fastholdt, at vægtløfterklubben ikke var i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne for området. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de nævnte andre foreninger havde eksisterende lovlig anvendelse, og at kommuneplanen var blevet håndhævet konsekvent. Kommunen afviste, at underskriftindsamlingen kunne bruges som juridisk grundlag for at ændre afgørelsen.

Ejerskifte

Ejendommen skiftede ejer den 1. januar 2017, efter at klagen var indgivet.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder spørgsmål om påbuddets gyldighed og overholdelse af forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet vurderede klagerens anbringende om tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen. Klageren henviste til tre andre foreninger i boligområder. Kommunen oplyste, at disse var eksisterende lovlige anvendelser, og at kommuneplanen var blevet håndhævet i tråd med dens bestemmelser. Nævnet lagde til grund, at kommunen ikke udelukkede sammenlignelighed, men havde håndhævet den aktuelle kommuneplan konsekvent. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at afgørelsen ikke var i strid med lighedsgrundsætningen, og gav derfor ikke medhold i dette klagepunkt.

Adressat for påbud

Kommunen har pligt til at sikre lovliggørelse af ulovlige forhold i henhold til Planloven § 51. Det påhviler den til enhver tid værende ejer og bruger af ejendommen at lovliggøre et ulovligt forhold, jf. Planloven § 63. Da ejendommen skiftede ejer efter klagens indgivelse, og påbuddet ikke var meddelt den nye ejer, fandt Planklagenævnet, at påbuddet led af en væsentlig mangel, som medførte dets ugyldighed. Nævnet ophævede derfor påbuddet på dette grundlag.

Planklagenævnet tog ikke stilling til andre retlige spørgsmål, herunder om Horsens Kommune havde hjemmel til at nedlægge forbud mod anvendelsen til klubformål efter den dagældende kommuneplan, da påbuddet blev ophævet af andre årsager. Et eventuelt nyt påbud vil skulle gives efter den nye kommuneplans bestemmelser, som ikke udlægger området til institutioner og lignende offentlige formål.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophæver Horsens Kommunes afgørelse af 17. oktober 2016 om påbud om lovliggørelse af forholdet på ejendommen, [adresse1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Bemærkninger til en eventuelt ny behandling af sagen

Planklagenævnet bemærker, at en eventuel ny behandling af sagen skal omfatte fornyet varsel og partshøring af ejendommens aktuelle ejer(e) og bruger(e).

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.