Afslag på opsættende virkning i sag om kommuneplantillæg og lokalplan i Horsens Kommune

Horsens Kommune vedtog den 23. august 2016 endeligt tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 og lokalplan 2015-13 for Boliger, Værvej, Stensballe.

[person1] indgav på vegne af [forening1] en klage over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet den 25. september 2016. Den 18. april 2017 anmodede klager telefonisk om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning.

Sagens overførsel til Planklagenævnet

Sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Planklagenævnet har truffet en delafgørelse i sagen i medfør af Lov om Planklagenævnet § 7.

Retligt grundlag for klage og opsættende virkning

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser truffet efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om kommunens afgørelse er i overensstemmelse med planloven.

En klage indgivet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Dog kan Planklagenævnet beslutte at tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Dette kan eksempelvis indebære, at en meddelt tilladelse ikke må udnyttes, eller at et påbud ikke skal efterkommes. Nævnet kan også påbyde et bygge- eller anlægsarbejde standset.

Vurderingskriterier for opsættende virkning

Ved vurderingen af, om en klage bør tillægges opsættende virkning, lægges der vægt på flere faktorer:

• Om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven.
• Graden af risiko for, at en udnyttelse af tilladelsen/godkendelsen vil påvirke muligheden for fysisk lovliggørelse negativt, hvis klager senere får medhold.
• Tidspunkterne for klagens fremsættelse og aktivitetens påbegyndelse.

Planklagenævnet har vurderet anmodningen om opsættende virkning og finder ikke, at der i den konkrete sag foreligger forhold, der kan begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Der er således ikke fundet særlige grunde, der taler for at imødekomme anmodningen i henhold til Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3.

Afgørelse

Planklagenævnet meddeler hermed afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning.

Planklagenævnet vil på et senere tidspunkt tage stilling til de øvrige spørgsmål, der er rejst i klagen over Horsens Kommunes afgørelse.