Klage over Fredensborg Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en tinglyst servitut vedrørende carports sidebeklædning

Sagen omhandler en klage fra [forening1] til Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende Fredensborg Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en tinglyst servitut. Servitutten, der blev tinglyst den 11. november 1980, vedrører en carports sidebeklædning (hegn) på ejendommen [adresse1]. Fredensborg Kommune er indsat som påtaleberettiget i servitutten.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fredensborg Kommunes beslutning om ikke at håndhæve den tinglyste servitut. Afgørelsen står dermed ved magt.

Nævnets kompetence

Nævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet kan dog ikke behandle spørgsmål om en kommunes generelle håndhævelsesforpligtelse.

Kommunens håndhævelse af servitutter

En kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43. Denne bestemmelse giver kommunen mulighed for at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan, via påbud eller forbud. Det er en forudsætning, at servitutbestemmelsen er af offentlig interesse og klart formuleret.

Kommunens skøn og klagemulighed

Det er op til kommunens egen beslutning, om den ønsker at anvende Planloven § 43. En kommunes beslutning om ikke at håndhæve en servitutbestemmelse efter denne paragraf – uanset om det skyldes manglende ønske om håndhævelse eller tvivl om overtrædelse – er ikke en afgørelse efter planloven. Derfor kan en sådan beslutning ikke påklages til og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet.

Alternativ håndhævelse

Hvis kommunen har påtaleret, kan den i stedet vælge at søge servitutten håndhævet ved et privatretligt søgsmål. Dette kan dog ikke ske gennem et myndighedspåbud, men alene via anlæggelse af et søgsmål.

Konklusion

Da Fredensborg Kommune ikke har valgt at håndhæve den tinglyste servituts bestemmelser, er der ikke truffet en afgørelse efter planloven i relation til servitutten. På dette grundlag afviste Natur- og Miljøklagenævnet at realitetsbehandle klagen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.