Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om carport og servitut i Fredensborg Kommune

Sagen omhandler en klage fra omboende over Fredensborg Kommunes afgørelse af 31. august 2016. Afgørelsen fastslog, at ændringer af en opført carport på ejendommen beliggende [adresse1] var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten. Klagen omfattede også kommunens beslutning om ikke at håndhæve en tinglyst servitut vedrørende hegnet på samme ejendom.

Klagerens Anbringender

Klager gjorde gældende, at det opførte hegn var i strid med en tinglyst servitut, da det var opført i en mørk grå farve i og ved skel uden tilladelse fra påtaleberettiget. Desuden anførte klager, at hegnet stred mod materiale- og farvebestemmelserne i byplanvedtægtens § 5.9a og § 5.9b samt bestemmelsen om hegnets maksimale højde i § 6.2.

Byplanvedtægt og Servitut

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 35 – For et område øst for Båstrupvej i Asminderød, vedtaget den 20. september 1971. Byplanvedtægten indeholder specifikke bestemmelser for delområde I, hvor ejendommen er beliggende:

• § 5.9a: Tillader kun materialer i mørke farver til udvendige bygningssider.
• § 5.9b: Kræver, at udvendigt træværk behandles i farver efter en af byrådet godkendt jordfarveskala, dog med undtagelse for mindre bygningsdele.
• § 6.2: Fastlægger, at hegning omkring gårdrum i delområde I skal udføres i træ i en højde af 1,8 m over tilgrænsende terræn.

Derudover er der tinglyst en deklaration af 11. november 1980, hvor Fredensborg Kommune er indsat som påtaleberettiget. Denne servitut indeholder bestemmelser om højden af hegn i skel.

Kommunens Stillingtagen

Fredensborg Kommune meddelte den 31. august 2016, at de ikke ønskede at håndhæve den tinglyste servitut i henhold til Planloven § 43, da de ikke fandt en aktuel, offentlig, planlægningsmæssig interesse i overholdelse af deklarationen. Kommunen afgjorde samtidig, at carportens beklædning var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægtens bestemmelser, baseret på en besigtigelse den 21. juni 2016.

Sagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, som behandler retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Fredensborg Kommunes afgørelse vedrørende carportens overensstemmelse med byplanvedtægten. Nævnet afviste desuden at realitetsbehandle kommunens beslutning om ikke at håndhæve den tinglyste servitut.

Carportens Overensstemmelse med Byplanvedtægten

Nævnet vurderede, at carportens sidebeklædning, som fremstår i mørke grå farver, var i overensstemmelse med byplanvedtægtens § 5.9a. Det følger af Planloven § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, og dispositioner i overensstemmelse hermed er umiddelbart tilladt. Nævnet lagde kommunens besigtigelse af 21. juni 2016 til grund for, at carporten også overholdt byplanvedtægtens § 6.2 vedrørende hegnshøjde. På baggrund af sagens oplysninger fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at carporten var i strid med de anførte bestemmelser i byplanvedtægten.

Kommunens Beslutning om Håndhævelse af Servitut

Natur- og Miljøklagenævnet fastslog, at en kommunes beslutning om ikke at bringe Planloven § 43 i anvendelse til håndhævelse af bestemmelser i en privatretlig servitut ikke er en afgørelse efter planloven. En sådan beslutning kan derfor ikke påklages til og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Da kommunen havde valgt ikke at håndhæve servitutten, var der ikke truffet en afgørelse efter planloven i relation til servitutten.

Afgørelsens Endelighed

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.