Afvisning af klage over afslag på boligindretning, da afgørelsen var truffet efter byggeloven og ikke planloven

Sagen omhandler en klage over Københavns Kommunes afslag på en ansøgning om at omdanne tre erhvervsenheder til beboelseslejligheder. Kommunen afslog oprindeligt ansøgningen med henvisning til en tinglyst servitut fra 1952, der fastsatte, at ejendommen kun måtte anvendes til forretningsbrug.

Kommunens begrundelse og klagers anbringender

Kommunens afgørelse henviste til servitutten, kommuneplanen og bygningsreglementet og var ledsaget af en klagevejledning efter både planloven og byggeloven. Klager anførte, at kommunen tidligere havde fraveget servitutten i lignende sager, hvor byggeriet var i overensstemmelse med kommuneplanen, hvilket også var tilfældet her.

Kommunens præcisering

Efterfølgende præciserede kommunen over for Natur- og Miljøklagenævnet, at afslaget udelukkende var baseret på bygningsreglementets krav til friarealer. Henvisningen til Planloven § 43 og klagevejledningen efter planloven var en fejl.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen. Nævnets kompetence er i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 begrænset til at behandle retlige spørgsmål i afgørelser truffet efter planloven.

Nævnets vurdering af kompetence

Nævnet lagde vægt på Københavns Kommunes efterfølgende udtalelse om, at den påklagede afgørelse reelt ikke var truffet i medfør af planloven, men derimod udelukkende med hjemmel i bygningsreglementets bestemmelser. Da Natur- og Miljøklagenævnet ikke er klageinstans for afgørelser truffet efter byggelovgivningen, havde nævnet ikke kompetence til at behandle sagen.

På denne baggrund blev klagen afvist.