Planklagenævnets afvisning af klage over Gribskov Kommunes manglende håndhævelse af servitut

Planklagenævnet modtog en klage over Gribskov Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en tinglyst privatretlig servitut i forbindelse med opførelse af en tilbygning til et sommerhus på [adresse1]. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 6. juni 2016 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Servituttens indhold og forhistorie

Servitutten, tinglyst i 1961, indeholder blandt andet:

• Punkt 3: Begrænsning af bebygget areal til maksimalt 100 m² og minimum 30 m².
• Punkt 6: Begrænsning af bygningens højde til maksimalt 2,80 m facadehøjde og 5 m til kip, med en taghældning på højst 45 grader.

Påtaleretten tilkommer Vejby-Tibirke Kommune (nu Gribskov Kommune) og ejeren af hovedparcellen. Gribskov Kommune fik den 10. april 2015 slettet servituttens punkt 3 fra tingbogen, baseret på en ansøgning om opførelse af et sommerhus på en anden ejendom. Kommunen erkendte senere, at sletningen var en fejl, og at en påtegning om manglende håndhævelse ville have været mere passende. Tinglysningsretten har afvist at ændre sletningen uden samtlige ejeres samtykke eller en godkendelse fra grundejerforeningen på en generalforsamling.

Kommunens byggetilladelse og klagen

Gribskov Kommune modtog en ansøgning om en tilbygning på 82 m² til sommerhuset på [adresse1]. Det eksisterende sommerhus havde allerede en facadehøjde på 3,1 m, og tilbygningen ville have en facadehøjde på 4,2 m. Den 30. maj 2016 besluttede Gribskov Kommunes byråd ikke at gøre brug af deres påtaleret vedrørende punkt 6 i servitutten og udstedte byggetilladelse den 31. maj 2016.

Klagerne, ejerne af naboejendommene [adresse2] og [adresse3], gjorde gældende, at:

• Byggetilladelsen burde have været behandlet efter servituttens punkt 3, som kommunen uretmæssigt havde slettet.
• Kommunen ikke var berettiget til at undlade at håndhæve servituttens punkt 6, da dette krævede tilladelse fra servitutejerne.
• Den overskredne facadehøjde ville forringe udsynet og værdien af de bagvedliggende ejendomme.
• Kommunens henvisning til tidligere sager med manglende håndhævelse af punkt 6 var misvisende, da flere af de nævnte ejendomme ikke var omfattet af servitutten, og grundejerforeningen havde modsat sig overskridelser i andre sager.
• Grundejerforeningens støtte til kommunens beslutning var afgivet efter høringsfristen og burde ikke tages i betragtning.