Planklagenævnets afgørelse om håndhævelse af servitut og overholdelse af lokalplan for møbelpolstrervirksomhed

Planklagenævnet modtog en klage vedrørende en møbelpolstrervirksomhed beliggende på [adresse1] i Kalundborg Kommune. Klagen omhandlede kommunens manglende håndhævelse af en tinglyst servitutbestemmelse samt virksomhedens påståede strid med lokalplanen. Sagen blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagerens anbringender

Klager, en nabo til ejendommen, gjorde gældende, at møbelpolstrervirksomheden var i strid med både en tinglyst servitut og lokalplanen. Specifikt blev det anført, at:

• Virksomheden overskred servituttens tilladelse til kun at drive forretning med køb og salg af nye og brugte genstande.
• Virksomhedens primære arbejde med afslibning, lakering og polstring af stole, der involverede støjende maskiner og lufttryk, var i strid med lokalplanens krav om ikke-generende erhverv.
• En udendørs opstillet kompressor, placeret to meter fra skellet til klagers ejendom, var i strid med servituttens forbud mod udendørs oplag.
• Ejendommen manglede det antal parkeringspladser, som lokalplanen krævede, efter opførelse af terrasser.

Sagens baggrund og kommunens vurdering

Ejendommen er omfattet af en tinglyst servitut fra 1985, pålagt af Vestsjællands Amtsråd, som en zonetilladelse til forretning med køb og salg af nye og brugte genstande. Servitutten indeholder et vilkår om, at der ikke må forefindes nogen form for udendørs oplag i forbindelse med virksomheden. Påtaleretten tilkommer zonemyndigheden.

Ejendommen er desuden omfattet af lokalplan nr. 31 fra 1988, der udlægger området til blandet bolig, service og erhverv (Re (BSE a)). Lokalplanen tillader værksteder og fremstillingsvirksomheder, der ikke virker generende for omgivelserne.

Kalundborg Kommune meddelte den 13. juni 2016, at de ikke vurderede, at der var tale om en krænkelse af servitutten. Kommunen oplyste, at ejendommen nu var omfattet af lokalplan nr. 31, og at møbelpolstrervirksomheden var omfattet af lokalplanens bestemmelser. Kommunen havde dog ikke tidligere taget særskilt stilling til, hvorvidt møbelpolstrervirksomheden var tilladt efter lokalplanen, og der var ikke registreret byggetilladelse til ændret anvendelse til møbelpolstrervirksomhed.

En særskilt klage over støjgener fra virksomheden behandles under et andet journalnummer (NMK-10-00958) af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Planklagenævnet traf afgørelse i sagen, som er endelig og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. . Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .