Klage over dispensation til ungdomsboliger

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 13. maj 2016. Afgørelsen omhandlede dispensation fra lokalplanens bestemmelser vedrørende bebyggelsesprocent og det samlede etageareal for boliger i forbindelse med et planlagt byggeri af ca. 114 ungdomsboliger på en ejendom i Slet By, Tranbjerg. Klagen blev indbragt af en omboende til ejendommen.

Lokalplanens bestemmelser og dispensationer

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 434 Erhvervspark og naturområde ved Slet Møllevej nord for Tranbjerg fra 1992, specifikt delområde I. Lokalplanen tillader anvendelse til ungdomsboliger, men fastsætter begrænsninger for bebyggelsens omfang:

• Bebyggelsesprocent: Må ikke overstige 60% for den enkelte ejendom, jf. lokalplanens § 7, stk. 2.
• Samlet etageareal til boligformål: Må ikke overstige 10% af bebyggelsens samlede etageareal i delområde I, jf. lokalplanens § 7, stk. 7.

Aarhus Kommune meddelte dispensation til en bebyggelsesprocent på 60,7% (en overskridelse på 0,7%) og et samlet etageareal til boligformål på 13,24% (en overskridelse på 3,24% sammen med et lignende projekt).

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at vedkommende ikke var blevet hørt om de ansøgte dispensationer. Derudover blev det anført, at kommunen havde tilladt flytning af vejbyggelinjer, og at det ansøgte byggeri ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og burde flyttes til en anden placering. Klageren henviste til en tinglyst deklaration fra 2000 vedrørende en byggelinje på 45 meter fra midten af Christian X’s vej og lokalplanens beskrivelse af landskabet.

Kommunens svar og sagsbehandling

Kommunen oplyste, at der var foretaget naboorientering af klageren vedrørende dispensationen for etageareal, og klagerens høringssvar var indgået i sagsbehandlingen. Kommunen havde dog ikke foretaget naboorientering for dispensationen vedrørende bebyggelsesprocenten, da overskridelsen på 0,7% blev vurderet som værende af mindre betydning, jf. Planloven § 20, stk. 2. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde tilstrækkelig individuel retlig interesse til at være part i sagen, da ejendommen lå uden for lokalplanområdet og ca. 60 meter fra det planlagte byggeri. Vedrørende vejbyggelinjer oplyste kommunen, at deres afgørelse ikke omhandlede dette, og at det foreløbige byggeprojekt overholdt lokalplanens vejbyggelinje. Endelig bemærkede kommunen, at lokalplanens indledende afsnit alene udgør fortolkningsbidrag og ikke er retligt bindende.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afgørelse af 13. maj 2016. Kommunens afgørelse står således ved magt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Nævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket betyder, at nævnet kun kan tage stilling til retlige spørgsmål og ikke skønsmæssige spørgsmål, herunder ønsket om en anden placering af byggeriet.

Dispensation fra lokalplanens principper

Nævnet vurderede, at bestemmelserne i lokalplanens § 7, stk. 2 (bebyggelsesprocent) og § 7, stk. 7 (samlet etageareal til boligformål) ikke udgør en del af lokalplanens principper. Ifølge Planloven § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Da de omhandlede bestemmelser ikke blev anset for at være principper, lå det inden for kommunens dispensationskompetence at fravige dem. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Partshøring og naboorientering

Nævnet fandt ikke, at klageren var part i sagen. Dette blev begrundet med dispensationernes karakter (bebyggelsesprocent og etageareal) og klagerens afstand på ca. 60 meter fra det planlagte byggeri, samt at klagerens ejendom lå uden for lokalplanområdet. Dispensationerne medførte ikke væsentlige, direkte eller individuelle gener for klageren, og kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre klageren efter Forvaltningsloven § 19.

Vedrørende naboorientering efter Planloven § 20, stk. 1, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en overskridelse af bebyggelsesprocenten på 0,7% var af underordnet betydning og derfor ikke krævede forudgående naboorientering, jf. Planloven § 20, stk. 2, nr. 1. Klageren var dog orienteret om dispensationen for etageareal.

Vejbyggelinjer

Nævnet kunne ikke efterprøve klagepunktet om vejbyggelinjer, da kommunen endnu ikke havde truffet en afgørelse om byggeriets placering i forhold til disse. En sådan afgørelse ville først blive truffet i forbindelse med den senere byggesagsbehandling.