Klage over dispensation til ændring af tag og etablering af tagvinduer

Planklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes afgørelse af 6. april 2016, som gav dispensation fra Lokalplan nr. 27 til ændring af tagbelægning og tagkonstruktion samt etablering af tagvinduer på en ejendom i Kirke Værløse. Klagen blev indgivet af ejeren af naboejendommen den 3. maj 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at kommunen ikke havde anerkendt klagerens partsstatus fuldt ud, at der ikke var givet tilstrækkelig vejledning og svar på spørgsmål under partshøringen, og at kommunen traf afgørelse, før klageren havde haft mulighed for at kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag. Klageren fremhævede desuden bekymringer vedrørende indbliksgener og værdiforringelse af egen ejendom som følge af ombygningen.

Plangrundlaget

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 27 fra 1989, hvis formål er at bevare Kirke Værløses landsbymiljø. Lokalplanen fastsætter blandt andet, at:

• Bygninger i delområde BI, hvor ejendommen ligger, hovedsageligt er udlagt til boligformål, jf. lokalplanens § 3, stk. 2.
• Bygninger ikke må udføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, og bygningshøjden som hovedregel ikke må overstige 6 meter, jf. lokalplanens § 6, stk. 2.
• Eksisterende bebyggelse ikke må ændres udadtil uden kommunalbestyrelsens tilladelse, herunder tagets udformning, jf. lokalplanens § 7, stk. 1.

Sagsforløb og kommunens begrundelse

Furesø Kommune udsendte naboorientering den 12. februar 2016 i henhold til Planloven § 20, stk. 1. Efter klagerens bemærkninger og krav om partsstatus, foretog kommunen partshøring den 15. marts 2016 i henhold til Forvaltningsloven § 19. Klageren indsendte yderligere bemærkninger og spørgsmål, men kommunen traf afgørelse den 6. april 2016. Kommunen begrundede dispensationen med, at ændringen af tagets højde var minimal, at konstruktionsændringer var indvendige, at materialevalg var i overensstemmelse med husets arkitektur og bevaringsvejledningen, og at tagvinduerne ikke stred mod bygningens arkitektur og fulgte retten til udnyttelse af tagetagen.

Kommunens bemærkninger til klagen

Furesø Kommune fastholdt, at naboorientering og partshøring var gennemført korrekt, og at afgørelsen var truffet på baggrund af oplysninger, som klageren var bekendt med. Kommunen oplyste, at der var ført telefonsamtaler med klageren, og at der var afholdt et møde efter afgørelsen for at drøfte baggrunden for afgørelsen og klagereglerne. Kommunen fandt ikke, at klagerens bemærkninger havde tilført sagen nye oplysninger afgørende for beslutningsgrundlaget. Der var ingen registrerede oplysninger om tidligere ændringer af taget i kommunens arkiv.

Planklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål om kommunens overholdelse af planloven, lokalplanen og forvaltningsretlige regler, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Dispensation fra lokalplanen

Nævnet fandt, at de ansøgte ændringer af taget krævede dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1. Efter Planloven § 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Planklagenævnet vurderede, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser i Lokalplan nr. 27 ikke kunne anses for at være en del af lokalplanens principper. Derfor var kommunens meddelelse af dispensation ikke i strid med planlovens § 19. Nævnet understregede, at det er en skønsmæssig afgørelse for kommunen, om den vil meddele en lovliggørende dispensation, og at Planklagenævnet ikke kan tage stilling til, om et afslag på dispensation er rimeligt eller hensigtsmæssigt.

Partshøring

Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde besvaret de stillede spørgsmål, før afgørelsen blev truffet. Planklagenævnet fandt dog ikke, at kommunen var forpligtet til at besvare klagerens spørgsmål om eventuelle tidligere dispensationer eller forståelsen af tagpladernes lægning, inden afgørelsen blev truffet. Kommunen havde gennemført både naboorientering og partshøring i overensstemmelse med gældende regler.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give klageren medhold i klagen over Furesø Kommunes afgørelse om dispensation. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.