Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om vinduespoleringsvirksomhed i boligområde

Sagen omhandler en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 9. marts 2016, som fastslog, at en etableret vinduespoleringsvirksomhed på ejendommen [adresse1] var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen. Klagen blev indgivet af ejeren af naboejendommen, der anførte, at virksomheden medførte betydelig aktivitet, støjgener, især om morgenen, og parkeringsproblemer i strid med lokalplanens bestemmelser. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Frederikshavn Kommunes afgørelse af 9. marts 2016. Sagen blev hjemvist til kommunens fornyede behandling, idet kommunen skulle træffe en ny afgørelse under iagttagelse af, at virksomhedens ansatte, efter det under klagesagen oplyste, kommer på adressen 3-4 gange om ugen. Denne oplysning var ny og ikke indgået i kommunens oprindelige sagsbehandling, hvilket skabte tvivl om, hvorvidt virksomheden drives uden fremmed medhjælp, som er en forudsætning for, at den kan anses for en erhvervsvirksomhed, der almindeligvis kan udføres i beboelsesområder. Nævnet bemærkede, at lokalplanens kompetencenorm ikke giver kommunen en videregående dispensationskompetence end den, der følger af Planlovens § 19.

Lokalplanens bestemmelser og anvendelse

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 325-2 ’Krogen’ fra marts 1987 og er beliggende i lokalplanens zone 1. Lokalplanens formål er at udlægge arealer til boligformål og erhvervsformål med tilknyttet bolig, samtidig med at bebyggelsens karakter og områdets gaderum sikres. Ifølge lokalplanens § 3, stk. 1, litra c, må området kun anvendes til boligformål, men Byrådet kan tillade virksomhed, der almindeligvis kan udføres i beboelsesområder, under forudsætning af, at den drives af beboeren, ikke ændrer ejendommens eller områdets boligkarakter (herunder skiltning), og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på ejendommen. Ejendommen må i øvrigt ikke benyttes til anden form for erhvervsvirksomhed, medmindre den omfattes af ovenstående afsnit.

Sagsforløb og kommunens vurdering

Efter klage fra naboen den 13. januar 2016 traf Frederikshavn Kommune den 9. februar 2016 en afgørelse om, at virksomheden enten skulle flyttes eller søge godkendelse, da den ikke overholdt lokalplanens krav om fastholdelse af boligområdets præg. Virksomheden ansøgte herefter om godkendelse, og efter dialog blev det aftalt, at firmabilerne ikke skulle parkeres på ejendommen. Den 9. marts 2016 meddelte kommunen tilladelse til vinduespoleringsvirksomheden, idet den vurderede, at anvendelsen var inden for den kategori af erhverv, der kan godkendes i boligområder. Kommunen oplyste senere, at virksomheden udover ejeren beskæftigede to ansatte, som kom på adressen 3-4 gange om ugen, og at støjgenerne var reduceret. Klager fastholdt dog, at generne fortsatte uændret.

Nævnets vurdering og hjemvisning

Nævnet lagde til grund, at oplysningen om de ansattes besøg 3-4 gange om ugen var ny og ikke indgik i kommunens oprindelige sagsbehandling. Dette skabte tvivl om, hvorvidt virksomheden drives uden fremmed medhjælp, hvilket er en forudsætning for, at den kan anses for en erhvervsvirksomhed, der almindeligvis kan udføres i beboelsesområder. Nævnet understregede, at lokalplanens § 3, stk. 1, litra c, ikke giver kommunen en videregående dispensationskompetence end den, der følger af Planlovens § 19. På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.