Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse af afslag på dispensation til carport

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes (LTK) afslag på genoptagelse af en tidligere afgørelse. Sagen omhandlede en carport på ejendommen [adresse1], som ifølge klager blev opført i 1995 og erstattet i 2007 på samme placering. Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt 7 fra 1956, som fastsætter en byggelinje på 10 meter fra vejmidte.

Baggrund for afslag på dispensation

I 2007 anmeldte ejeren opførelse af en ny carport. LTK blev opmærksom på, at carporten ville overskride byggelinjen, og meddelte den 22. marts 2007 afslag på dispensation. Denne afgørelse blev ikke påklaget til NMK. På trods af afslaget opførte klager den nye carport som planlagt.

Klage og anmodning om genoptagelse

I maj 2015 gjorde en nabo LTK opmærksom på, at carporten var placeret i strid med byggelinjen. Klagerens advokat anmodede den 19. oktober 2015 LTK om at genoptage afgørelsen fra 2007. Advokaten argumenterede for, at afslaget var udtryk for usaglig forskelsbehandling og dermed ugyldigt, idet der tidligere var givet lignende dispensationer på ejendomme som [adresse2], [adresse3] og [adresse4] i henholdsvis 1973, 1967 og 1984. Desuden påpegedes det, at kommunen ikke havde håndhævet byplanvedtægten vedrørende ejendommene på [adresse5] og [adresse6], hvor bebyggelse også overskred byggelinjen.

Kommunens svar og praksisændring

LTK varslede den 25. november 2016 påbud om lovliggørelse ved fjernelse af carporten. Kommunen oplyste, at den først i maj 2015 blev opmærksom på det planstridige forhold. LTK bemærkede, at der siden 1989 ikke var meddelt dispensation fra den 10 meter byggelinje, hvilket skyldtes en praksisændring i 1989 om at håndhæve byggelinjen fastsat i byplanvedtægten. Kommunen anførte desuden, at klager måtte anses for at være i ond tro, da der var meddelt afslag i 2007. Vedrørende de af klager fremhævede ejendomme oplyste kommunen:

• På [adresse5] blev der i 1959 givet tilladelse til en garage.
• Vedrørende [adresse6] ville kommunen undersøge forholdet nærmere.
• På [adresse8] blev en bygning godkendt i 1985 i strid med byggelinjen på grund af en sagsbehandlers fejl, hvilket kommunen betragtede som en enkeltstående og fejlbehæftet afgørelse, der ikke forpligtede myndigheden til at fortsætte en uønsket praksis.

LTK traf den 17. februar 2016 afgørelse om afslag på genoptagelse af afslaget fra 2007, idet kommunen ikke fandt væsentlige nye oplysninger i sagen. Denne afgørelse blev fastholdt af LTK i deres bemærkninger til NMK den 15. april 2016.

Natur- og Miljøklagenævnets vurdering af klagen

NMK bemærkede, at klagefristen for kommunens afgørelse af 22. marts 2007 var 4 uger, jf. Planloven § 60, og at denne frist for længst var overskredet. Klagen blev derfor forstået som udelukkende rettet mod kommunens afslag på genoptagelse af sagen. NMK's kompetence er begrænset til retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. En myndighed har pligt til at vurdere genoptagelse, hvis der foreligger nye væsentlige faktiske oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl eller væsentlige nye retlige forhold.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) fandt ikke grundlag for at pålægge Lyngby-Taarbæk Kommune (LTK) at genoptage sagen om dispensation til carporten. Nævnet vurderede, at de af klager fremførte argumenter ikke udgjorde tilstrækkeligt grundlag for genoptagelse.

Vurdering af genoptagelsespligt

NMK fandt ikke, at LTK var forpligtet til at genoptage sagen til fornyet behandling. Dette skyldtes flere forhold:

• Praksisændring: Kommunens ændring af dispensationspraksis i 1989 for opførelse af bebyggelse nærmere end 10 meter til vejmidte blev ikke anset for at være en ny oplysning i forhold til afgørelsen fra 2007. De af klager fremhævede tidligere dispensationer var alle meddelt før denne praksisændring.
• Sagsbehandlingsfejl: Selvom det ikke fremgik tydeligt af afgørelsen fra 2007, hvilken praksis kommunen fulgte, fandt nævnet ikke, at dette udgjorde en væsentlig sagsbehandlingsfejl, da kommunen havde fulgt sin gældende faste praksis.
• Enkeltstående fejl: Den af kommunen erkendte fejlagtig godkendelse af en bebyggelse i 1985 på [adresse8] blev betragtet som en enkeltstående fejl og kunne ikke i sig selv forpligte myndigheden til fremover at følge en praksis, den ikke ønskede.

Afgørelse

På baggrund af sagens oplysninger kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på genoptagelse af afgørelsen om afslag på dispensation fra områdets byplanvedtægt til bibeholdelse af en carport på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen fra LTK står således ved magt. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.