Dispensation til opsætning af hegn i Listed – vilkår om hegnshøjde

Planklagenævnet modtog en klage vedrørende Bornholms Regionskommunes fastsættelse af vilkår i en dispensation fra lokalplanen til opsætning af hegn på ejendommen [adresse1]. Sagen blev oprindeligt påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 14. januar 2016 af ansøgeren og blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde hjemmel i lokalplanen til at stille krav om hegnshøjde. Desuden anførte klageren, at lighedsgrundsætningen var tilsidesat, idet kommunen angiveligt normalt ikke håndhævede hegning i Listed by. Som eksempel henviste klageren til naboejendommen [adresse2], hvor et 2 meter højt hegn var opstillet i samme skel, samt til Listedbogen og gamle fotos, der angiveligt viste, at en hegnhøjde på 1,80 meter tidligere fandtes.

Plangrundlag for ejendommen

Ejendommen [adresse1] er omfattet af lokalplan nr. 30 – Bevarende lokalplan for særlige bevaringsværdige byområder i Listed, Svaneke, Årsdale, Nexø og Snogebæk. Ifølge kortbilag A er ejendommen udpeget som bevaringsområde. Lokalplanens formål er at bevare samlede bebyggelser og enkeltbebyggelser af særlig betydning og sikre, at ny bebyggelse tilpasses områdets karakter.

Lokalplanens afsnit 4 omhandler bebyggelsens omfang og fastslår blandt andet:

• Lokalplanens § 4.1: Bebyggelse inden for bevaringsområder må ikke opføres, nedrives, ombygges eller ændres uden kommunal tilladelse.
• Lokalplanens § 4.2: Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal udføres, så den ved omfang, placering, ydre fremtræden og materialeanvendelse tilpasses områdets særlige miljø og bygningsmæssige karakter.
• Lokalplanens § 4.3: Om- og tilbygning af bevaringsværdige bygninger må ikke ske i strid med bygningens særlige historiske og arkitektoniske karakter, hvilket også gælder for hegn.

Kommunens afgørelse og bemærkninger

Klageren ansøgte den 20. november 2013 om tilladelse til at opføre et sort, gammeldags lodret snedkerstakit af træ med spids og mellemrum i skellet mod naboejendommen, samt to udhuse. Det ansøgte hegn var ca. 5 meter langt, hvoraf 3,6 meter var 1,8 meter højt, og de resterende 1,4 meter var 1,6 meter højt.

Bornholms Regionskommune meddelte den 5. december 2013 dispensation fra lokalplanens § 4.1 til opførelse af udhusene og hegnet. Kommunen fastsatte dog som vilkår, at hegnet maksimalt måtte være 1,40 meter højt målt fra naturligt terræn, og at der ikke måtte hegnes fra redskabsskuret til vejskel. Begrundelsen var, at en højde på 1,80 meter ville opfattes som meget bastant i forhold til områdets åbne karakter, og at 1,40 meter ville afskærme mod indblik uden at virke som en "væg".

Kommunen oplyste den 7. marts 2016 til Planklagenævnet, at de forinden vilkårsfastsættelsen havde hørt klageren, som fremsendte fotodokumentation af andre hegn i området. Kommunen henviste til lokalplanens formålsbestemmelser og §§ 4.1, 4.2 og 4.3 som hjemmel til at stille krav til hegnets udseende for at bevare områdets karakter. Kommunen havde undersøgt klagerens bemærkninger om andre høje hegn og oplyste, at flere af disse enten var opført før lokalplanens vedtagelse eller var ulovligt opført uden tilladelse, herunder naboens 2 meter høje hegn. Kommunen anførte, at de ville følge op på de ulovlige forhold, og at der som følge af sagen var oprettet to lovliggørelsessager i området. Kommunen fandt desuden ikke, at der generelt var tradition for høje hegn i Listed.

Planklagenævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunen havde hjemmel til at regulere hegnshøjden, og om almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, som lighedsgrundsætningen, var overholdt.

Forholdet til lokalplanen

Nævnet bemærkede, at lokalplanbestemmelser er bindende i henhold til Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. Lokalplanens § 4.1 er udformet som en kompetencenorm, der forbyder bebyggelse uden kommunal tilladelse. Begrebet "bebyggelse" omfatter også faste konstruktioner som hegn. Kommunen kan meddele tilladelse efter dispensationsproceduren i Planloven § 19 og under iagttagelse af Planloven § 20 om naboorientering. En dispensation fra en lokalplan kan gives, hvis den ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Vilkårets saglighed

Nævnet fastslog, at kommunens afgørelse om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering. I henhold til almindelige forvaltningsretlige principper kan der fastsættes vilkår i forbindelse med en dispensation. Disse vilkår skal have en saglig og planlægningsmæssigt relevant begrundelse, have indholdsmæssig sammenhæng med den dispenserede lokalplanbestemmelse, være bestemt formuleret og være proportionale.

Planklagenævnet fandt, at vilkåret om en maksimal hegnshøjde på 1,40 meter opfyldte disse krav. Nævnet lagde vægt på kommunens begrundelse om, at den ansøgte højde ville virke bastant i forhold til områdets åbne karakter, og at kommunen udnyttede en kompetencenorm i en bevarende lokalplan, hvis formål netop er at sikre, at ny bebyggelse tilpasses bevaringsområdets særlige karakter.

Lighedsgrundsætningen

Kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat, og at usaglig forskelsbehandling ikke må finde sted.

Klagerens henvisning til naboejendommens 2 meter høje hegn blev behandlet. Kommunen havde oplyst, at dette hegn var ulovligt opført uden tilladelse, og at kommunen ville følge op på forholdet, herunder ved at oprette to lovliggørelsessager i området. Nævnet lagde dette til grund. Klagerens generelle henvisning til, at kommunen normalt ikke håndhævede krav om maksimal hegnshøjde i Listed, blev også vurderet. Kommunen havde oplyst, at flere af de hegn, klageren henviste til, var opført før lokalplanens vedtagelse og derfor var lovlige, hvilket gjorde dem usammenlignelige med den aktuelle sag. De ulovligt opførte hegn ville kommunen ligeledes følge op på.

På baggrund heraf fandt Planklagenævnet ikke, at kommunens afslag i den aktuelle sag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Konklusion

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Bornholms Regionskommunes afgørelse af 18. december 2015 om meddelelse af dispensation med vilkår til opsætning af hegn på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.