Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Lokalplan LK 40 for adgangsvej til Hyllegården

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Lejre Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan LK 40, som omhandler etablering af en adgangsvej til Hyllegården gennem Den grønne Kile. Lokalplanområdet, der er beliggende i byzone og udgør 12.700 m2, er i Kommuneplan 2013 udlagt som rekreativt område (rammeområde 6.R2). Formålet med lokalplanen var at skabe det planmæssige grundlag for den nye adgangsvej, hvor arealet nord for vejprofilet fortsat skulle anvendes til fritids- og rekreative formål.

Klagerne, en beboerforening og en omboende, anførte primært, at lokalplanen var i strid med den gældende kommuneplan, der alene udlægger området til rekreative formål, samt med kommunens visioner om økologi. De kritiserede også kommunens overholdelse af reglerne for borgerinddragelse, idet de mente, at vejen var besluttet og budgetteret, før borgerne fik mulighed for at komme med indsigelser. Derudover var der tvivl om den præcise vedtagelsesdato, og klagerne påpegede, at ændringer foretaget efter den offentlige høring (f.eks. pullertbelysning og bredere vejprofil) ikke fremgik af den endelige lokalplan. Begge klagere anmodede om opsættende virkning af klagen.

Lejre Kommune godkendte forslag til Lokalplan LK 40 til offentlig høring den 31. august 2015, og høringsperioden løb fra den 1. september til den 27. oktober 2015. Kommunalbestyrelsen vedtog endeligt lokalplanen den 14. december 2015. Kommunen fastholdt, at lokalplanen ikke var i strid med kommuneplanen, idet veje og stier ifølge kommunens opfattelse godt kan anlægges i et rekreativt område, selvom det ikke specifikt fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser. De henviste til eksisterende veje i Den grønne Kile og anførte, at den overordnede anvendelse af området fortsat ville være rekreativ. Kommunen afviste desuden, at publikationen ”Vores sted” var en planstrategi under planloven, som der skulle være overensstemmelse med.

Kommunens bemærkninger til borgerinddragelse og ændringer

Kommunen forklarede, at aftalen med udstykkeren af Hyllegården om etablering og betaling af adgangsvejen var betinget af lokalplanens endelige vedtagelse og dermed ikke foregreb høringsprocessen. De oplyste, at alle indkomne indsigelser var vurderet, og at §§ 4.5 og 4.6 i lokalplanen var ændret på baggrund heraf. Vedrørende vejprofilet anførte kommunen, at der var vist en afstand på 2 meter til skærmende beplantning, men at vejprofilet ikke blev bredere, og lokalplanens afgrænsning ikke ændredes.

Konsekvenser af opsættende virkning

Lejre Kommune og den begunstigede bygherre modsatte sig opsættende virkning. De fremhævede, at Lokalplan LK 34 for Hyllegården indeholdt en forudsætning om, at ny bebyggelse i delområde A ikke måtte tages i brug, før adgangsvejen var etableret. En opsættende virkning ville forhindre ibrugtagning af allerede opførte huse og bremse salget af resterende grunde, hvilket ville medføre betydelige økonomiske konsekvenser for bygherren og de familier, der var i gang med at bygge.

Natur- og Miljøklagenævnet traf en samlet afgørelse og tog ikke særskilt stilling til anmodningen om opsættende virkning. Nævnet vurderede sagen ud fra Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Overholdelse af planvedtagelsesprocedurer

Nævnet konstaterede, at forslag til Lokalplan LK 40 havde været fremlagt i offentlig høring i 8 uger, fra den 1. september til den 27. oktober 2015, hvilket var i overensstemmelse med Planlovens § 27, stk. 1, jf. Planlovens § 24, stk. 3. Kommunen havde inddraget klagernes indsigelser i behandlingen af planforslaget. Nævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen over kommunens behandling af indsigelserne. Det blev også bemærket, at administrative aftaler mellem en kommune og en bygherre om et projekt, der efterfølgende skal lokalplanlægges for, ikke gør det efterfølgende plangrundlag ugyldigt, så længe tilvejebringelsen af plangrundlaget opfylder bestemmelserne i Planlovens kapitel 6.

Planoverensstemmelse med kommuneplanen

Nævnet fremhævede, at bestemmelser i en kommuneplan ikke er umiddelbart bindende for borgere, men skal danne grundlag for lokalplanlægningen, som ikke må være i strid med kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Lokalplanområdet var i Kommuneplan 2013 udlagt som rekreativt område (rammeområde 6.R2).

Nævnet anerkendte, at veje og stier i mindre omfang kan anlægges i et rekreativt område, hvis de tjener færdsel inden for området, eller hvis en mindre del anlægges i yderkanten til et tilstødende område. I dette konkrete tilfælde var der imidlertid tale om anlæggelse af en vejadgang tværs gennem et rekreativt område af mindre omfang, med det formål at give adgang til et boligområde udenfor det rekreative område.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt på denne baggrund, at Lokalplan LK 40 var i strid med Kommuneplan 2013. Anlæggelsen af en vejadgang med den deraf følgende fremtidige trafikbelastning var ikke i overensstemmelse med kommuneplanens udlæg af området til rekreativt formål. Kommunens argument om, at den overordnede anvendelse af rammeområde 6.R2 fortsat var rekreativ, kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede derfor Lejre Kommunes afgørelse af 14. december 2015 om endelig vedtagelse af Lokalplan LK 40 for en adgangsvej til Hyllegården igennem Den grønne Kile. Nævnet tog ikke stilling til de øvrige anførte klagepunkter, da afgørelsen blev truffet på grund af planuoverensstemmelser.