Afgørelse om afslag på ansøgning om solcelleanlæg i Egå - foreløbig retsvirkning af lokalplanforslag

Sagen omhandler en klage over Aarhus Kommunes afslag på en ansøgning om at opføre et solcelleanlæg på ejendommen beliggende [adresse1], Egå By. Ansøgningen blev indsendt af Egå Menighedsråd den 6. december 2015, og Aarhus Kommune meddelte afslag den 14. december 2015 med henvisning til Planlovens § 17.

Baggrund for Afslaget

Kommunens afslag var begrundet i, at opsætning af solcelleanlægget ville være i strid med et forslag til lokalplan nr. 985, som på daværende tidspunkt var i offentlig høring. Lokalplanforslaget, med titlen ’’Bevarende lokalplan for Gammel Egå, Aarhus,’’ havde til formål at sikre bevaring af landsbymiljøet og bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. Specifikt forbød lokalplanforslagets § 9, stk. 18, opsætning af solcelleanlæg på bygninger i delområderne Ia og Ic samt på bevaringsværdige bygninger. Kommunen vurderede, at solcelleanlægget ville stride mod lokalplanforslagets formålsbestemmelse og kommuneplanramme 280305BL, som også fokuserer på bevaring af eksisterende bebyggelse med særlig værdi.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøger påklagede Aarhus Kommunes afgørelse den 21. december 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager anførte primært, at lokalplan nr. 985 ikke var endeligt vedtaget, og at der derfor ikke var søgt om dispensation. Klager bestred også kommunens vægtning af Egå Sognegårds alder (40 år) i forhold til lokalplanens formål om bevaring af arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. Endvidere henviste klager til, at der allerede var opsat solceller andre steder i Egå, herunder på parcelhuse og Egå Gymnasium.

Natur- og Miljøklagenævnets Vurdering

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet fokuserede på, om Aarhus Kommunes afgørelse var i overensstemmelse med Planlovens § 17 om den foreløbige retsvirkning af et offentliggjort lokalplanforslag. Ifølge Planlovens § 17, stk. 1 må ejendomme, der er omfattet af et offentliggjort planforslag, ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Denne foreløbige retsvirkning indtræder ved offentliggørelsen af forslaget, som i dette tilfælde var den 3. juni 2015. Nævnet bemærkede, at det ansøgte solcelleanlæg ikke var i overensstemmelse med planforslagets § 9, stk. 18.

Nævnet anerkendte, at kommunen efter Planlovens § 17, stk. 2 kan tillade bebyggelse efter offentlighedsperiodens udløb, hvis det ikke strider mod planforslaget eller kommuneplanen, og ikke er lokalplanpligtigt efter Planlovens § 13, stk. 2. Den foreløbige retsvirkning gælder dog kun i op til et år efter forslagets offentliggørelse, jf. Planlovens § 17, stk. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afgørelse af 14. december 2015. Nævnet fandt, at Aarhus Kommune havde hjemmel i Planlovens § 17 til at meddele afslag på ansøgningen om opsætning af et solcelleanlæg på ejendommen [adresse1] med henvisning til lokalplanforslagets foreløbige retsvirkninger. Da det ansøgte ikke var i overensstemmelse med planforslaget, var kommunens afslag berettiget.

Afgørelsens Konsekvens

Aarhus Kommunes afgørelse om afslag på ansøgningen står således ved magt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.

Bemærkninger om Dispensation

Vedrørende klagers henvisning til andre solcelleanlæg i området, bemærkede nævnet, at det er op til kommunen at vurdere, om der er tale om eksisterende lovlig anvendelse, eller om der er grundlag for at søge disse forhold lovliggjort. Efter Planlovens § 18 er lokalplanbestemmelser bindende, og dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med planen, forudsætter kommunal dispensation, jf. også Planlovens § 19.