Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation og påbud om lovliggørelse af kvist

Planklagenævnet modtog en klage over Silkeborg Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanen og påbud om fysisk lovliggørelse af en større kvist mod syd på ejendommen, [adresse1]. Sagen blev oprindeligt påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 14. december 2015 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 70.05, som fastsætter, at bygninger i delområde I ikke må opføres i mere end én etage med udnyttelig tagetage. I 2008 godkendte kommunen en mindre kvist og et tag over et bygningsfremspring på ejendommen.

Sagens forløb og kommunens afgørelse

En nabo gjorde kommunen opmærksom på ulovlige forhold på ejendommen. Klager ansøgte den 27. april 2015 om lovliggørelse af en større kvist mod syd, som var ændret i forhold til den oprindelige byggetilladelse fra 2008.

Silkeborg Kommune afholdt naboorientering den 3. juli 2015, hvor en nabo påpegede, at byggeriet fremstod som to etager mod syd og øst. Kommunen varslede den 7. september 2015 påbud om at ændre kvistene i overensstemmelse med den godkendte byggetilladelse.

Klager indsendte bemærkninger den 29. september 2015, hvor det blev anført, at flere ejendomme inden for lokalplanområdet kunne vurderes som to etager, og at en ændring af taget ikke ville ændre indsigtsforholdene. Klager mente, at kommunens varsling skyldtes naboens forventelige klage.

Den 14. december 2015 meddelte kommunen påbud om at ændre den store kvist mod syd og afslog dispensation fra lokalplanens formål. Kommunen vurderede, at ændringen af kvisten mod syd, sammen med det samlede omfang af de to kviste og ændringen af den store kvist i gavlen mod øst, fik byggeriet til at fremstå som et byggeri i to etager mod syd og øst, hvilket var i strid med lokalplanen. Kommunen oplyste, at den oprindelige formulering i naboorienteringen var en umiddelbar vurdering, som blev ændret på baggrund af specifikke nabobemærkninger.

Klagerens anbringender

Klager gjorde gældende, at den flade tagudførelse på karnappen ikke havde betydning for naboerne, og henviste til kommunens tidligere vurdering om manglende gener. Klager mente, at kommunens varsling om påbud alene skyldtes naboens klage over naboorienteringen. Klager anførte desuden, at kommunen fejlagtigt havde påstået, at kun tre byggerier var opført efter lokalplanens vedtagelse i 1981, og henviste til en tilbygning på [adresse5] fra 2007, som lignede klagers byggeri. Klager mente, at kommunens behandling af sagen var udtryk for forskelsbehandling, inkonsekvens og uklarhed i forhold til dispensationer. Klager oplyste også, at han ikke var blevet partshørt i en byggesag vedrørende en nabo.

Kommunens bemærkninger til nævnet

Silkeborg Kommune sendte bemærkninger til nævnet den 29. januar 2015. Kommunen oplyste, at afgørelsen var truffet ud fra områdets karakter og lokalplanens formål, ikke eventuelle gener for naboer. Kommunen præciserede, at ejendommen på [adresse5] var et enfamiliehus med delvist fritlagt kælder og uden tagetage, og at den var opført før lokalplanen, selvom en mindre tilbygning var godkendt i 2007. Kommunen mente, at de to byggerier ikke kunne sammenlignes. Vedrørende byggesagen på [adresse6] oplyste kommunen, at klager ikke blev anset for part i sagen og derfor ikke var partshørt, og at der ikke var givet tilladelse til et to-etagers enfamiliehus.

Planklagenævnet tog stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med Silkeborg Kommunes afgørelse, herunder kommunens hjemmel til at meddele påbud om lovliggørelse og afslag på dispensation samt overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen. Dette er i overensstemmelse med Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Fortolkning af etagebegrebet og lokalplanens principper

Det følger af Planloven § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne. Dispensationer fra en lokalplan kan gives, hvis de ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. [Planloven § 19, stk. 2]. Lokalplan 70.05 § 6.1. fastsætter, at bygninger ikke må opføres i mere end én etage med udnyttelig tagetage. Da hverken planloven eller byggelovgivningen definerer etagebegrebet entydigt, skal der i tvivlstilfælde lægges vægt på bebyggelsens ydre fremtræden i relation til planbestemmelsernes hensyn.

Planklagenævnet vurderede bygningens fremtræden ud fra fremsendte tegninger og billeder. Nævnet fandt ikke grundlag for at anfægte Silkeborg Kommunes vurdering af, at den ændrede kvist mod syd, sammen med det samlede omfang af de to kviste og ændringen af den store kvist i gavlen mod øst, får byggeriet til at fremstå som et byggeri i to etager mod øst og syd.

Naboorientering og lighedsgrundsætningen

Det forhold, at kommunen i naboorienteringen den 3. juli 2015 havde til hensigt at vurdere byggeriet i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelse om etageareal, er ikke til hinder for, at kommunen efterfølgende kan træffe en afgørelse, der afviger fra denne hensigt. Kommunen skal overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat.

Planklagenævnet lagde til grund, at Silkeborg Kommune ikke havde givet dispensation til to etager i de sager, klager havde henvist til. Nævnet fandt derfor ikke, at kommunens afslag i den aktuelle sag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager. Planklagenævnet tog ikke stilling til de fremsendte løsningsforslag, da kommunen ikke havde truffet afgørelse herom.

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over Silkeborg Kommunes afgørelse af 14. december 2015. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.