Klage over Helsingør Kommunes afgørelse om tagterrasse – overskridelse af klagefrist

Sagen omhandler en klage over Helsingør Kommunes afgørelse af 7. januar 2014, hvor kommunen vurderede, at en tagterrasse på en ejendom i Snekkersten var umiddelbart tilladt i henhold til områdets lokalplan og ikke krævede byggetilladelse efter bygningsreglementet. Klagen blev indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 21. september 2015 af en advokat på vegne af en nabo.

Sagens Baggrund og Forløb

I 2009 fik ejeren af ejendommen byggetilladelse til en uopvarmet udestue på 26 m², placeret 2,8 meter fra skel med en højde på 2,3 meter. Byggesagen blev afsluttet i 2011. I oktober 2013 ansøgte ejeren om tilladelse til at opføre en tagterrasse ovenpå den eksisterende udestue. Helsingør Kommune meddelte den 7. januar 2014, at opførelsen af tagterrassen ikke krævede tilladelse efter bygningsreglementet.

Den 30. januar 2014 meddelte klageren kommunen, at opførelsen af terrassen var påbegyndt med etablering af terrassegulv og rækværk. Klageren gjorde opmærksom på betydelige lys- og indbliksgener og anførte, at udestuen og rækværket var placeret for tæt på skel og i strid med bygningsreglementets højdebestemmelser. Der fulgte en periode med løbende korrespondance mellem klageren og kommunen, primært vedrørende tagterrassens overensstemmelse med byggeloven og lokalplanens bestemmelser om højde og afstand til naboskel.

Den 8. oktober 2014 anmodede klageren kommunen om at træffe en formel afgørelse om byggeriets lovlighed. Den 21. august 2015 fastholdt Helsingør Kommune, at byggeriet ikke var i strid med hverken lokalplanen eller bygningsreglementet, og at etablering af tagterrassen kunne udføres uden kommunal godkendelse. Kommunen medsendte klagevejledning til Statsforvaltningen. Klageren indgav klage til Statsforvaltningen den 27. august 2015, som den 31. august 2015 afviste at behandle klagen over lokalplanforhold og returnerede sagen til Helsingør Kommune. Den 18. september 2015 anmodede klageren kommunen om bekræftelse på, at klagen enten ville blive omgjort eller indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen oplyste den 21. september 2015, at klagen omhandlede byggeri reguleret af lokalplan nr. 1.122, og at klageren kunne påklage afgørelsen efter planloven, medsendende klagevejledning til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagerens Anbringender

Klageren gjorde gældende, at den opførte tagterrasse var ulovlig og skulle lovliggøres. Til støtte herfor blev det anført, at:

• Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger i medfør af § 10, stk. 5 i lokalplan 1.122 højst måtte være i én etage med en maksimal facadehøjde på 2,5 m.
• Tagterrassen fyldte hele tagfladen over den uopvarmede udestue og udgjorde derfor en selvstændig etage i henhold til praksis (med henvisning til MAD 1996.610, MAD 2013.980 og MAD 2013.3010).
• Udestuen og tagterrassen var højere end 4 meter.
• Klageren var stærkt generet af indbliksgener.
• Klageren henviste endvidere til etageberegningsregler i BR10, bilag 1, herunder B.1.1.6, stk. 2, hvoraf fremgår, at der ved beregning af etageantal også skal lægges vægt på bebyggelsens ydre fremtræden samt byggeriets placering, og at væsentlige indbliksgener også kan vægtes.

Klageren anførte afslutningsvis, at der alene kunne ske fysisk lovliggørelse af det ulovlige byggeri, dels på grund af de betydelige indbliksgener, dels fordi en retlig lovliggørelse ville stride mod lokalplanens formål. Sagen blev behandlet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Natur- og Miljøklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Helsingør Kommunes afgørelse af 7. januar 2014, da klagen er indgivet efter klagefristens udløb.

Klagefristens Beregning

Nævnet bemærker, at efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Klagefristen for en kommunes afgørelse efter planloven er 4 uger, og klagefristen skal beregnes i overensstemmelse med Planlovens § 60, stk. 1.

Klagefristen på 4 uger omfatter også afgørelser, der går ud på, at et projekt anses for at være i overensstemmelse med gældende regler, herunder lokalplaner. Helsingør Kommune oplyste den 7. januar 2014 ansøger om, at den ansøgte tagterrasse ikke krævede tilladelse efter bygningsreglementet. Dette brev blev af nævnet anset for en implicit afgørelse efter planloven, da kommunen hermed tog stilling til, at det ansøgte var umiddelbart tilladt efter lokalplanen.

Da brevet af 7. januar 2014 alene blev meddelt ansøger, og kommunen ikke var forpligtet til at offentliggøre det eller sende det til klager, skulle klagefristen beregnes efter Planlovens § 60, stk. 1, 3. punktum. Dette betyder, at fristen på 4 uger skulle regnes fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til afgørelsen. Efter praksis regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har eller burde have fået kendskab til afgørelsen, f.eks. fordi det har kunnet iagttages, at et byggeri er igangsat.

Klageren anførte i et brev til kommunen af 30. januar 2014, at opførelsen af udestuen var påbegyndt med etablering af terrassegulv og rækværk. Natur- og Miljøklagenævnet lagde derfor til grund, at klageren i hvert fald den 30. januar 2014 havde kendskab til tagterrassens etablering, herunder også i forhold til højde og placering. Klagefristen skulle derfor senest regnes fra den 30. januar 2014, og fristen udløb 4 uger herefter.

Klagen blev indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 21. september 2015, hvilket var langt efter fristens udløb. Kommunens efterfølgende breve til klageren, herunder brevene af 21. august 2015 og 21. september 2015, blev ikke anset som nye afgørelser, men alene som en orientering om den tidligere trufne afgørelse af 7. januar 2014. At kommunen i mailen fra den 21. september 2015 tillige fremsendte klagevejledning, ændrede ikke herpå.

På denne baggrund fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at klagefristen var overskredet, og afviste derfor at realitetsbehandle klagen.