Afgørelse om klage over Hørsholm Kommunes håndtering af servitut vedrørende facadeændring på [adresse1]

Sagen omhandler en klage over Hørsholm Kommunes håndtering af en ansøgning om ændring af vestfacaden på en ejendom i Hørsholm. Klagerne, der er omboende til ejendommen, gjorde gældende, at de ønskede ændringer af vinduer og døre var i strid med en privatretlig deklaration. Deklarationen fastsætter, at bebyggelsens ydre fremtræden ikke må ændres i det væsentlige, og at dispensation kræver udtalelse fra de direkte implicerede parter, jf. deklarationens § 6.

Sagsforløb hos Hørsholm Kommune

Den 3. marts 2015 modtog Hørsholm Kommune en forespørgsel om tilladelse til udskiftning og delvis ændring af vinduer og døre i gavle på ejendommen. Kommunen svarede den 4. og 12. marts 2015, at projektet kunne tillades, forudsat at grundejerforeningen tiltrådte det. Grundejerforeningen godkendte projektet på sin generalforsamling den 28. april 2015.

Indsigelse og kommunens svar

Efterfølgende, den 10. maj 2015, modtog Hørsholm Kommune en indsigelse mod projektet. Kommunen besvarede indsigelsen den 15. juni 2015 og præciserede, at den ikke havde meddelt dispensation fra deklarationen, og at kommunen ikke kunne håndhæve deklarationen i forbindelse med den ansøgte ændring. I en udtalelse til Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede kommunen yderligere, at den ikke ønskede at håndhæve den omhandlede deklaration, men foreslog, at grundejerforeningen fastlagde mere præcise retningslinjer for facaderenoveringer.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over ændringen af vestfacaden på ejendommen i Hørsholm. Afvisningen skyldtes, at klagen vedrørte en kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut, hvilket ikke er en afgørelse, der kan påklages til nævnet efter planloven.

Nævnets kompetence

Nævnet henviste til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som fastslår, at Natur- og Miljøklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det blev dog understreget, at en kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planlovens § 43. Denne bestemmelse giver kommunen beføjelse til at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan.

Kommunens skøn og klageadgang

Natur- og Miljøklagenævnet fastslog, at det er op til kommunens egen beslutning, om den ønsker at bringe Planlovens § 43 i anvendelse. En kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut – uanset om det skyldes et manglende ønske om håndhævelse eller en vurdering af, at servitutten ikke er overtrådt – betragtes ikke som en afgørelse efter planloven. Derfor kan en sådan beslutning ikke påklages til og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Da Hørsholm Kommune ikke havde truffet en afgørelse efter planloven, blev klagen afvist fra realitetsbehandling.

Afgørelsens endelighed

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.