Afslag på dispensation fra lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent

Sagen omhandler en klage over Aarhus Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent for en ejendom beliggende på [adresse1]. Klager havde ansøgt om at ændre tagkonstruktionen i et loftsrum fra gitterspær til bjælkespær, hvilket kommunen vurderede ville medføre, at loftsrummet skulle medregnes i bebyggelsesprocenten. Dette ville øge bebyggelsesprocenten fra 25,5 % til 29,88 %, hvilket overskred lokalplanens maksimale bebyggelsesprocent på 25 %.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 210 for et boligområde mellem Nordre Strandvej og Århus Bugt, Risskov, fra juni 1985. Lokalplanen fastsætter følgende relevante bestemmelser:

• § 1. Formål: At sikre området anvendt til boligformål og fastholde områdets karakter af åben og lav boligbebyggelse.
• § 3. Anvendelse, stk. 1: Området må kun anvendes til boligformål, og bebyggelsen må kun bestå af åben lav bebyggelse (fritliggende parcelhuse).
• § 6. Bebyggelsens omfang og placering, stk. 1: Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25.

Kommunens oprindelige byggetilladelse og klage

Aarhus Kommune meddelte den 29. oktober 2015 byggetilladelse til opførelse af et hus med en beregnet bebyggelsesprocent på 25,5 %. Kommunen dispenserede i den forbindelse fra lokalplanens § 6 for en mindre overskridelse på 5 m². Klager påklagede den 9. november 2015 kommunens mundtlige tilkendegivelse om, at loftsrummet skulle udføres med gitterspær for ikke at tælle med i bebyggelsesprocenten. Klager argumenterede for, at kommunen havde fortolket loven forkert, og at loftsrummet med bjælkespær ikke skulle medregnes, da det ikke var tiltænkt beboelse. Klager anførte desuden, at kommunen burde dispensere ud fra lighedsbetragtninger, da genboen havde fået dispensationer til terrænhævning og overskridelse af højdekrav.

Kommunens afslag på dispensation

Den 23. november 2015 traf Aarhus Kommune skriftlig afgørelse om afslag på dispensation til ændring af tagkonstruktionen fra gitterspær til bjælkespær. Kommunen vurderede, at en ændring til bjælkespær ville medføre, at loftsrummet på 48 m² skulle medregnes, hvilket ville resultere i en bebyggelsesprocent på 29,88 %. Kommunen ønskede ikke at tillade en så stor afvigelse fra lokalplanen, da det ville bryde med gældende praksis i området og kunne få uønskede konsekvenser for områdets karakter. Kommunen henviste til Bygningsreglementets beregningsbilag pkt. B.1.1.3. stk. 5, nr. 1, og en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet fra 2012. Kommunen afviste desuden klagers argument om usaglig forskelsbehandling, da genboens dispensationer vedrørte terrænhævning og byggehøjde, ikke bebyggelsesprocent.

Natur- og Miljøklagenævnets behandling

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet afklarede, at spørgsmål vedrørende byggelovgivningen, herunder beregningsmetoder efter Bygningsreglementet, hører under Statsforvaltningen. Klager præciserede, at klagen var todelt: dels en uenighed om beregning af bebyggelsesprocent for loftsrum med bjælkespær, dels et ønske om dispensation ud fra lighedsprincippet, hvis nævnet var enig med kommunen i beregningen. Kommunen fastholdt sin begrundelse og bemærkede, at afgørelsen var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ikke i strid med lighedsprincippet. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent. Kommunens afgørelse står således ved magt.

Nævnets vurdering af retlige spørgsmål

Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Spørgsmål vedrørende byggelovgivningen, herunder beregningsmetoder efter Bygningsreglementet, hører under Statsforvaltningen.

Lokalplanens bindende virkning og dispensationsmuligheder

Det følger af Planlovens § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Beregning af bebyggelsesprocent

Beregning af bebyggelsesprocent skal som udgangspunkt ske efter byggelovgivningens beregningsregler, dvs. det bygningsreglement, der var gældende ved lokalplanens vedtagelse (Bygningsreglement 1985). Reglerne for beregning af etageareal i Bygningsreglement 1985 (Bilag A.2.2.3, stk. 6) og Bygningsreglement 2015 (Bilag B.1.1.3., stk. 5) er enslydende. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en konstruktion med bjælkespær betyder, at loftsrummet betragtes som udnytteligt og derfor indgår i bebyggelsens etageareal og skal medregnes i bebyggelsesprocenten. Da den ansøgte konstruktion med bjælkespær ville medføre en bebyggelsesprocent på 29,88 %, krævede dette dispensation fra lokalplanen.

Skønsmæssig afgørelse og lighedsgrundsætningen

Om kommunen vil meddele dispensation er en skønsmæssig afgørelse, som Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af. Kommunens afgørelse skal dog være i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen. Nævnet fandt ikke, at kommunens tidligere dispensationer vedrørende terrænhævning og byggehøjde var sammenlignelige med nærværende sag om bebyggelsesprocent. Kommunens afslag var derfor ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager.

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afgørelse af 23. november 2015 om afslag på dispensation.