Klage over dispensation fra lokalplan nr. 133 til udstykning af grund i Svendborg Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Svendborg Kommunes afgørelse af 14. oktober 2015. Afgørelsen omhandlede en dispensation fra lokalplan nr. 133, der tillod udstykning af en grund på 700 m² fra ejendommen [matrikel1], beliggende [adresse1]. Klagen blev indgivet af ejeren af naboejendommen [adresse2] den 28. oktober 2015 via Klageportalen. Nævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Lokalplanens baggrund og indhold

Ejendommen [matrikel1] er omfattet af lokalplan nr. 133 for et område i Rantzauminde, vedtaget den 7. november 1979. Lokalplanens formål er at fortsætte udbygningen af området med boliger og tilhørende friarealer. Den udstykkede matrikel er en del af lokalplanens delområde A1. Lokalplanen fastsætter i Lokalplan nr. 133 § 2, at området kun må anvendes til boligformål, og at bebyggelsen kun må bestå af parcel- eller dobbelthuse. Vedrørende udstykninger bestemmer Lokalplan nr. 133 § 3, at udstykninger ud over de på kortbilaget viste kun kan finde sted på grundlag af en godkendt bebyggelses- og udstykningsplan. Lokalplan nr. 133 § 8 angiver, at særligt markerede arealer ikke må udstykkes til bebyggelse, men skal udlægges som fælles opholdsarealer; dog er der ingen sådanne arealer i område A1.

Ansøgning og kommunal sagsbehandling

Ansøgningen om udstykning blev indsendt den 3. juni 2015 af [virksomhed1] på vegne af ejeren af [adresse1]. Svendborg Kommune foretog to naboorienteringer, dels for at sikre, at alle relevante naboer blev orienteret, dels for at imødekomme kritik af den første orienteringsperiode. Flere naboer, herunder klager, indsendte indsigelser. Klager gjorde gældende, at området var tiltænkt store grunde, at fællesarealer var tilskødet grundejerforeningen, at kommunen tidligere havde administreret anderledes, at lokalplanen ikke tillod dispensation, og at en politisk vedtaget lokalplan ikke burde fraviges af forvaltningen. Ansøgerne bemærkede, at opfattelsen af grundejerforeningens ejerskab var en vildfarelse, og at arealet allerede havde stikledninger og husnummer.

Svendborg Kommunes afgørelse

Svendborg Kommune meddelte dispensationen med hjemmel i Planloven § 19. Kommunen begrundede dispensationen med, at den påtænkte udstykning ville passe bedre ind i omgivelserne, da grunden ellers ville udgøre en atypisk hjørneformet grund, og at der allerede var et enfamilieshus bag den del af matriklen, der ønskedes udstykket. Kommunen bemærkede desuden, at udstykningen af området ikke præcist fulgte kortbilaget til lokalplan nr. 133, og at Stenbukken i den tidligere gældende lokalplan var tiltænkt udstykket på tilsvarende vis. Endelig henviste kommunen til, at der ikke var fastsat bestemmelser om minimumgrundstørrelse i lokalplanen.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Svendborg Kommunes afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 133, og afgørelsen står således ved magt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.

Nævnets kompetence og retlige spørgsmål

Nævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om kommunen har hjemmel i Planloven § 19, stk. 1 til at meddele dispensationen. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om dispensationen er rimelig eller hensigtsmæssig, herunder om en eventuel fremtidig bebyggelse vil medføre indbliksgener.

Lokalplaners bindende virkning og dispensation

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgere, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Kommunens udnyttelse af kompetencenormer skal gennemføres ved en dispensationsprocedure efter Planloven § 19 og under iagttagelse af bestemmelserne i Planloven § 20 om forudgående naboorientering.

Principper i en lokalplan

Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet med planen, samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

Nævnets vurdering af lokalplan nr. 133

Nævnet anser bestemmelsen i Lokalplan nr. 133 § 3 som en kompetencenorm, hvor udstykninger, der følger kortbilaget, er umiddelbart tilladt, mens andre udstykninger kræver dispensation. Nævnet finder ikke, at lokalplanens § 3 udgør en del af planens principper, da hele område A1 er udlagt til bebyggelse, og der ikke er udlagt opholdsarealer. Klagerens opfattelse af, at lokalplanen særligt er udlagt til store grunde, finder ikke støtte i lokalplanens formål eller bestemmelser. Klagerens opfattelse af, at det udstykkede areal er ejet af grundejerforeningen, beror på en faktisk vildfarelse. Nævnet kunne ikke tillægge klagerens synspunkt om kommunens tidligere praksis betydning, da det ikke var dokumenteret. Det er ikke i strid med planloven, at forvaltningen træffer afgørelse om dispensation fra en lokalplan efter Planloven § 19. Det falder desuden uden for nævnets kompetence at tage stilling til kommunalbestyrelsens delegation af kompetencer til forvaltningen.