Klage over byggehøjde i Aarhus Kommunes Lokalplan nr. 953 og tilhørende byggetilladelse

Sagen omhandler en klage fra to beboere i bebyggelsen [adresse1] over højden på den opførte bebyggelse Havneholmen i Aarhus Ø. Klagerne mente, at en aftalt reduktion af byggehøjden mod [adresse1] ikke var overholdt, og at byggeriet på 10 etager i byggefelt B3-a var i strid med forudsætningerne for Aarhus Kommunes Lokalplan nr. 953 og den efterfølgende byggetilladelse.

Lokalplanens tilblivelse og indhold

Aarhus Kommunes forslag til Lokalplan nr. 953 for et boligområde ved Thit Jensens Gade var i offentlig høring fra den 10. juli til den 4. september 2013. Forslaget indeholdt en bestemmelse om et maksimalt etageantal på 9-10 etager og en maksimal kotehøjde på 38,50 for delbyggefelt B3-a. Under høringsperioden indkom der indsigelser fra naboerne i [adresse1], som anførte, at lokalplanen ikke var i overensstemmelse med tidligere planlægning vedrørende højde og placering, og at den ville medføre uacceptable skygge- og udsigtsforhold.

Forvaltningen indstillede til byrådet, at lokalplanen blev ændret, da bygherren bag Lokalplan nr. 953 havde aftalt med bygherren for [adresse1] at reducere højderne mod [adresse1] med 1-2 etager. Den endeligt vedtagne Lokalplan nr. 953, som blev offentliggjort den 9. april 2014, fastsatte et maksimalt etageantal på 8-10 etager og en maksimal kotehøjde på 35,90 for delbyggefelt B3-a, hvilket var en ændring i forhold til det oprindelige forslag.

Byggetilladelse og klageforløb

Aarhus Kommune meddelte byggetilladelse til opførelse af bebyggelsen Havneholmen den 9. maj 2014. Klagerne kontaktede kommunen den 3. maj 2015, da de konstaterede, at byggeriet var fremskredent, og at den forventede højdereduktion ikke var sket. De mente, at byggeriet på 10 etager var i strid med aftalen og grundlaget for lokalplanen. Efter korrespondance med kommunen, hvor kommunen vejledte om klagefrister og afviste, at byggeriet var i strid med lokalplanen, indgav klagerne en klage til Statsforvaltningen den 15. august 2015.

Statsforvaltningen afviste at behandle klagen den 18. august 2015, da den kun kan behandle retlige spørgsmål efter Byggeloven § 23, stk. 1 og ikke spørgsmål vedrørende planloven eller lokalplaner. Klagen blev derfor videresendt til Aarhus Kommune til behandling efter planloven.

Klagerne indgav herefter klage til Natur- og Miljøklagenævnet den 29. august 2015. De anførte, at byggetilladelsen ikke efterlevede 'ånden og ordlyden' i lokalplanen, og anmodede om dispensation fra klagefristerne, da de ikke havde modtaget information om byggetilladelsen og klagemuligheder.

Kommunens udtalelse

Aarhus Kommune sendte sagen til Natur- og Miljøklagenævnet den 27. oktober 2015. Kommunen anførte, at klagefristen for lokalplanen (4 uger fra offentliggørelsen den 9. april 2014) var udløbet den 7. maj 2014, og klagen var derfor ikke rettidig. Vedrørende byggetilladelsen af 9. maj 2014 fastholdt kommunen, at den var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om højde, herunder Lokalplan nr. 953 § 7, stk. 6 om 8-10 etager og en maksimal kotehøjde på 35,90, samt Lokalplan nr. 953 § 7, stk. 7 om tekniske installationer. Kommunen oplyste, at der ikke var dispenseret fra lokalplanen, og at ansøgningen derfor ikke havde været i høring efter Planlovens § 20.

Klagerne supplerede den 14. november 2015 med, at kommunen ikke havde forholdt sig til aftalen mellem bygherrerne om en maksimal højde på 9 etager, og at kommunen havde forsømt at inkludere denne aftale i byggetilladelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over bestemmelsen om bebyggelsens maksimale højde i Aarhus Kommunes Lokalplan nr. 953 og klagen over højden på bebyggelsen i tilknytning til kommunens byggetilladelse af 9. maj 2014.

Nævnets kompetence og lokalplaners bindende virkning

Nævnet henviste til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som fastslår, at nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet kan dog ikke vurdere, om indholdet af en lokalplan er rimeligt eller hensigtsmæssigt, eller tage stilling til spørgsmål efter byggelovgivningen eller aftaler mellem bygherrer. Det blev understreget, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18, hvilket betyder, at dispositioner i overensstemmelse med lokalplanen er umiddelbart tilladt.

Klagefrister

Nævnet vurderede, at klagen reelt var en klage over lokalplanens indhold, idet klager mente, at lokalplanen burde have fastsat et maksimalt etageantal på 9 etager i stedet for 8-10 etager. Klagefristen for en kommunes afgørelse efter planloven er 4 uger, og fristen beregnes fra offentliggørelsen eller meddelelsen af afgørelsen, jf. Planlovens § 60, stk. 1. Hvis afgørelsen ikke offentliggøres eller meddeles, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen.

• Lokalplan nr. 953: Vedtagelsen blev offentliggjort den 9. april 2014, og klagefristen udløb den 7. maj 2014. Klagen, indgivet den 29. august 2015, var dermed indgivet ca. et år efter fristens udløb.
• Byggetilladelsen af 9. maj 2014: Da byggetilladelsen kun blev meddelt ansøger og ikke offentliggjort eller meddelt klager, skulle klagefristen beregnes fra klagers kundskabsøjeblik. Klagerens mail af 3. maj 2015 indikerede, at byggeriet var så fremskredent, at klageren kunne konstatere højden. På dette tidspunkt havde byggeriet været i gang i flere måneder, og klagefristen på 4 uger fra kundskabsøjeblikket var derfor også overskredet.

Natur- og Miljøklagenævnet fastholder en restriktiv praksis med hensyn til klagefrister, især i sager med modstående interesser, og fandt ikke grundlag for at se bort fra overskridelsen af klagefristerne i denne sag.