Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af klage over Frederikssund Kommunes dispensation grundet overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage over Frederikssund Kommunes afgørelse af 24. maj 2013, hvor kommunen dispenserede fra byplanvedtægt 5, § 5.1, om udnyttelsesgraden. Dispensationen tillod genopførelse af en nedbrændt garage på ejendommen [adresse2] nærmere naboskel end 2,5 meter, hvilket resulterede i en udnyttelsesgrad på 0,12 mod den tilladte 0,10.

Sagens forløb og kommunens begrundelse

Garagen på ejendommen [adresse2] brændte i juni 2012. Ejeren ansøgte oprindeligt om genopførelse som anneks til overnatning, hvilket blev afslået af kommunen den 6. maj 2013 på grund af for vidtgående afvigelse i forhold til afstand til skel ved beboelse. En revideret ansøgning om genopførelse som garage/udhus blev indsendt den 13. maj 2013, og kommunen meddelte dispensation og tilladelse den 24. maj 2013.

Kommunen foretog ikke partshøring eller naboorientering i forbindelse med den oprindelige afgørelse, da de vurderede, at det var af underordnet betydning for de nærmeste naboer. Begrundelsen var, at der var tale om en genopførelse af en bygning, der havde ligget upåtalt på samme sted siden slutningen af 1960'erne, og at ejerne havde indrettet sig efter dette. Kommunen henviste også til, at de ville have forspildt chancen for at kræve fysisk lovliggørelse, hvis der havde været tale om en ansøgning om lovliggørelse af en eksisterende bygning.

Klagerens indsigelser og yderligere sagsbehandling

Ejeren af naboejendommen [adresse1] (klager) har løbende været i kontakt med kommunen siden november 2012. Klager gjorde indsigelser mod byggeriet, herunder bekymringer om brandfare, værdiforringelse af egen ejendom, indbliks- og støjgener samt overtrædelser af byplanvedtægten og bygningsreglementet. Klager påklagede kommunens helhedsvurdering til Statsforvaltningen, som den 2. august 2013 videresendte klagen til kommunen. Statsforvaltningen meddelte den 2. maj 2014, at sagen blev hjemsendt til fornyet behandling, da de vurderede, at klager havde en interesse i sagen og skulle have været partshørt.

Kommunen genoptog sagen den 12. maj 2014 og partshørte klager. Klager anmodede om udsættelse af fristen for bemærkninger, men indsendte dem ikke inden den forlængede frist den 10. juni 2014. Kommunen traf en ny afgørelse den 12. juni 2014, hvori klagers tidligere bemærkninger blev medtaget. Klager indsendte dog først sine bemærkninger den 10. juli 2014, dateret 8. juni 2014, hvilket var efter den nye afgørelse var truffet og klagefristen udløbet. Kommunen foretog efterfølgende tilsyn på ejendommen og besvarede klagers spørgsmål løbende. Et møde blev afholdt den 7. januar 2015 for at gennemgå sagen.

Klager indgav den 10. oktober 2015 en klage til Natur- og Miljøklagenævnet via klageportalen over kommunens afgørelse af 24. maj 2013. Kommunen kommenterede klagen den 26. oktober 2015 og fastholdt deres vurdering af, at en forudgående naboorientering var af underordnet betydning, jf. Planloven § 20, stk. 2. De henviste også til Forvaltningsloven § 19, stk. 1 vedrørende partshøring og bemærkede, at andre dispensationer i området kunne indikere, at det var normalt at bygge tæt på skel, hvilket kunne være relevant for lighedsprincippet. Kommunen oplyste desuden, at en klage over en terrasse var en særskilt sag, der verserede hos Statsforvaltningen.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Frederikssund Kommunes afgørelse af 24. maj 2013.

Nævnets kompetence

Nævnet bemærkede indledningsvis, at det alene har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Klagerens indsigelser vedrørende byggelovgivningen falder uden for nævnets kompetence og hører under Statsforvaltningen.

Klagefristens overholdelse

Klagefristen for afgørelser efter planloven er fire uger. Da kommunen ikke var forpligtet til at offentliggøre byggetilladelsen eller meddele afgørelsen direkte til klager, skulle klagefristen beregnes fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til afgørelsen, jf. Planloven § 60, stk. 1. Sagens oplysninger viste, at klageren senest den 3. september 2013, via et brev fra kommunen, havde kendskab til afgørelsen af 24. maj 2013 og dens klagevejledning.

Klagen blev indgivet den 10. oktober 2015, hvilket var langt efter udløbet af den fire ugers klagefrist. Natur- og Miljøklagenævnet har en restriktiv praksis vedrørende klagefrister, især i sager med modstående interesser. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra overskridelsen af klagefristen.

Afgørelse

På baggrund af den for sene klage afviste Natur- og Miljøklagenævnet at realitetsbehandle sagen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.