Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation til genopdeling af lejligheder

Sagen omhandler en klage indgivet af ejerne af en ejendom på [adresse1] tv og th mod Københavns Kommunes afgørelse af 19. marts 2015. Kommunen havde meddelt afslag på en ansøgning om genopdeling af, hvad kommunen anså for at være sammenlagte lejligheder.

Klagerne anførte, at de to lejligheder aldrig fysisk var blevet sammenlagt, selvom der i 2009 var søgt om tilladelse til en sammenlægning. De havde i 2010 informeret kommunen om, at sammenlægningen ikke var gennemført og var opgivet, og de opfattede derfor sagen som afsluttet.

Kommunens begrundelse for afslag

Københavns Kommune fastholdt, at en tilladelse til sammenlægning, givet i henhold til Boligreguleringsloven § 46, er endelig jf. Boligreguleringsloven § 45, stk. 2. Kommunen mente derfor, at det var uden betydning, om sammenlægningen fysisk var gennemført. Kommunen betragtede ansøgningen som en anmodning om genopdeling.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 371, som fastsætter, at ingen lejligheder må være mindre end 85 m², og at dette krav også gælder ved opdeling af eksisterende boliger. Lokalplanens formål er at øge boligernes størrelse. Kommunen vurderede, at en genopdeling ville stride mod lokalplanens principper, og at der derfor ikke kunne dispenseres fra bestemmelserne i henhold til Planloven § 19, stk. 1.

Klagerens indsigelser

Klagerne fastholdt, at de to lejligheder aldrig var blevet fysisk sammenlagt. De fremlagde et brev fra kommunen dateret 8. marts 2010, hvoraf det fremgik, at deres anmeldelse af byggearbejde fra 2009 var forældet, og at sagen ville blive henlagt, hvis arbejdet ikke var påbegyndt inden et år. Dette understøttede klagernes påstand om, at sammenlægningen aldrig var gennemført.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen inden for rammerne af Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket begrænser nævnets kompetence til retlige spørgsmål vedrørende kommunens afgørelse efter planloven. Spørgsmål om fortolkning af boligreguleringsloven lå uden for nævnets kompetence.

Nævnets vurdering af sagens faktum

Nævnet bemærkede, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser, jf. Planloven § 18. Det afgørende i sagen var, hvorvidt de to lejligheder faktisk var blevet sammenlagt.

Det blev bekræftet af både klager og kommunen, at de to lejligheder aldrig var blevet fysisk sammenlagt. Kommunens brev fra 2010, der erklærede byggeanmeldelsen for forældet, understøttede yderligere, at sammenlægningen ikke var gennemført.

Afgørelse

På baggrund af, at sammenlægningen af de to lejligheder ikke havde fundet sted, og at anvendelsen af ejendommen som to selvstændige lejligheder derfor var en eksisterende lovlig anvendelse, der ikke krævede dispensation, ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Københavns Kommunes afgørelse af 19. marts 2015.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.