Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på opførelse af carport i Gribskov Kommune

Sagen omhandler en klage over Gribskov Kommunes afslag på ansøgning om opførelse af en carport på 35 m² på en ejendom i Børstrup By, Gilleleje. Ejendommen er en helårsejendom beliggende i et sommerhusområde, som er omfattet af Lokalplan 43.1 fra 1987 for Sommerhusområde i Strand-Esbønderup og Tinkerup.

Lokalplanbestemmelser og tidligere afgørelse

Lokalplanens § 6.1 fastsætter, at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 10. Ansøgningen om carport ville medføre en overskridelse af denne bebyggelsesprocent, hvilket kræver dispensation fra kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet havde den 2. oktober 2014 tidligere ophævet Gribskov Kommunes afgørelse af 29. august 2013 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Dette skyldtes, at den oprindelige afgørelse ikke var tilstrækkeligt begrundet i henhold til Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1 og Forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Kommunens fornyede afgørelse

Efter hjemvisningen traf Gribskov Kommune en ny afgørelse den 27. marts 2015, hvor ansøgningen om dispensation atter blev afslået. Kommunen begrundede afslaget med, at området er et klassisk sommerhusområde præget af lavt byggeri på store åbne grunde, og at en overskridelse af bebyggelsesprocenten ville medvirke til en fortætning af området. Kommunen ønskede at bibeholde oplevelsen af det åbne område, uanset at der findes enkelte ejendomme med helårsstatus. Klageren anførte, at kommunen ikke blot ved at tilføje de tidligere påpegede mangler havde opfyldt kravene i forvaltningsloven.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Et centralt retligt spørgsmål var, om kommunens afgørelse indeholdt en tilstrækkelig begrundelse i henhold til forvaltningsloven.

Vurdering af lokalplan og dispensation

Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planlovens § 18. En fravigelse af lokalplanens § 6.1 om maksimal bebyggelsesprocent forudsætter en dispensation. Kommunens beslutning om at meddele dispensation er en skønsmæssig afgørelse, som Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt ikke kan efterprøve, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Krav til begrundelse

Kommunen skal dog udøve sit skøn under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige regler. En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre parten får fuldt medhold, jf. Forvaltningslovens § 22. Begrundelsen skal henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningslovens § 24, stk. 1. Om nødvendigt skal den også indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningslovens § 24, stk. 2. En mangelfuld begrundelse anses generelt for en væsentlig mangel, der kan føre til ugyldighed.

Nævnets konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at Gribskov Kommune i den påklagede afgørelse af 27. marts 2015 havde henvist til retsgrundlaget og de væsentligste hensyn bag afslaget på dispensation. Kommunens henvisning til områdets åbne præg og ønsket om at fastholde dette blev anset for planlægningsmæssigt relevante hensyn. Det havde ingen betydning, at sagen tidligere var blevet hjemvist på grund af manglende begrundelse, da det afgørende var, om den aktuelle afgørelse opfyldte kravene i forvaltningsloven. På dette grundlag kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.