Klage over afslag på dispensation til udadgående yderdør

Sagen omhandler en klage over Københavns Kommunes afgørelse af 6. marts 2015, hvor kommunen afslog en ansøgning om lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en udadgående yderdør på ejendommen beliggende [adresse1]. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter planloven. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Klager, ejeren af ejendommen, udskiftede hoveddøren i begyndelsen af 2014. Husejerforeningen meddelte klager, at døren var ulovlig, hvorefter klager i juni 2014 anmodede Københavns Kommune om en tilkendegivelse af dørens lovlighed. Kommunen registrerede dette som en ansøgning om byggetilladelse med henblik på lovliggørelse. Efter et eftersyn i december 2014 konstaterede kommunen, at den nye udadgående hoveddør ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, da den var placeret helt ude i facaden og ikke svarede til den oprindelige dør i placering og udformning.

Klager ansøgte den 17. februar 2015 om dispensation fra lokalplanen og anførte, at lokalplanen ikke specifikt regulerer udadgående døre, at den nye dør ikke ændrer facadens udseende væsentligt, at klager var i god tro, og at der var andre udadgående døre i kvarteret, hvilket rejste spørgsmål om lighedsgrundsætningen.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 221 ”Kildevældsgade” fra november 1993. Lokalplanens formål er at opretholde området som boligområde og sikre bevaring af den eksisterende byggeforeningsbebyggelse med særlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. Specifikt skal bestemmelserne vedrørende bebyggelsens ydre fremtræden sikre bevaring af både den arkitektoniske helhedsvirkning og bygningsdetaljer på det enkelte hus.

Lokalplanens relevante bestemmelser omfatter:

• § 5, stk. 1: Eksisterende byggeforeningshuse må ikke nedrives, ombygges eller ændres uden Magistratens særlige tilladelse.
• § 5, stk. 2: Retablering af bygninger og bygningsdele skal ske i samme omfang, placering og udformning som den eksisterende bebyggelse.
• § 6, stk. 1: Ændringer i bebyggelsen vedrørende materialer, udformning, farve og øvrige fremtræden skal være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter og kræver Magistratens tilladelse, medmindre ændringerne iagttager bestemmelserne i stk. 2-5.
• § 6, stk. 3: Døre og porte skal udføres af træ med fyldninger og inddelinger som oprindeligt. Vinduer i facader skal være sidehængte/udadgående dannebrogsvinduer af træ. Kældervinduer skal udføres med rammer eller sprosser af træ eller jern samt planglas og ligge i samme plan som de oprindelige kældervinduer.

Københavns Kommune meddelte den 6. marts 2015 afslag på dispensation og begrundede dette med, at en dispensation ville være i strid med lokalplanens formål, og at udskiftningen af døren udgjorde en væsentlig forringelse af bebyggelsens bevaringsværdi. Kommunen meddelte samtidig påbud om fysisk lovliggørelse.

Natur- og Miljøklagenævnet har i sin afgørelse taget stilling til de retlige spørgsmål i sagen, herunder om kommunen har fejlfortolket lokalplanen, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og om lighedsgrundsætningen er overtrådt. Nævnet kan ikke tage stilling til kommunens skøn over yderdørens fysiske fremtræden, da dette ikke er et retligt spørgsmål.

Efter Planloven § 18 er lokalplanbestemmelser bindende for borgerne. Dispositioner, der afviger fra lokalplanen, kræver dispensation fra kommunen. En lokalplanbestemmelse kan være formuleret som en kompetencenorm, der giver mulighed for fravigelse efter en konkret vurdering. Kommunens udnyttelse af sådanne kompetencenormer skal ske via en dispensationsprocedure efter Planloven § 19 og under iagttagelse af Planloven § 20 om naboorientering.

Fortolkning af lokalplanens bestemmelser

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 5, stk. 1 og 2, ikke var relevante, da de regulerer bebyggelsens omfang og placering, hvilket udskiftning af en yderdør ikke anses for at være. Den relevante bestemmelse var derfor alene lokalplanens § 6 om bebyggelsens ydre fremtræden. Selvom lokalplanens § 6, stk. 3, specifikt nævner udadgående vinduer, men ikke døre, fandt nævnet, at en udadgående dør, der placeres helt ude i facaden, udgør en fravigelse af hoveddørens oprindelige udseende. Dette kræver dispensation efter lokalplanens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Kommunens dispensationshjemmel

Nævnet fastslog, at kommunen efter Planloven § 19, stk. 1 kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kan kun ske ved en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Nævnet fandt, at lokalplanens § 6, der indeholder en kompetencenorm og en række bebyggelsesregulerende bestemmelser om ydre fremtræden, ikke udgør en del af planens principper, selvom formålsbestemmelsen i § 1 henviser til § 6. Det er således muligt for kommunen at dispensere fra bestemmelsen efter en konkret vurdering.

Afgørelse og hjemvisning

Kommunens afgørelse om afslag på dispensation hvilede på den urigtige opfattelse, at kommunen ikke havde hjemmel i planlovens § 19 til at meddele dispensation. På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Københavns Kommunes afgørelse af 6. marts 2015 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af ansøgningen og bør i den forbindelse være opmærksom på klagerens anbringende om andre udadgående døre i området.