Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om passivitet ved håndhævelse af servitut vedrørende stålskorsten

Denne sag omhandler en klage over Kalundborg Kommunes afgørelse af 11. august 2015, der påbød lovliggørelse af en stålskorsten på en ejendom i Viskinge. Skorstenen var opsat i strid med en privatretlig servitut fra 10. december 1976, som regulerer bebyggelsens udseende og ensartethed.

Servituttens indhold og påtaleret

Servitutten, lyst på ejendommen matr.nr. [...1], Viskinge, fastslår i § 2, at rækkehusene ikke må forandres ved ombygning, så den ensartede facade ændres, medmindre tilladelse er indhentet fra de påtaleberettigede. Ifølge servituttens § 14 har både Bjergsted Kommune (nu Kalundborg Kommune) og grundejerforeningen påtaleret.

Klagerens argumenter

Ejendommens ejere klagede over kommunens påbud og anførte, at stålskorstenen ikke afveg markant fra det generelle facadebillede i bebyggelsen, hvor andre ejendomme også havde foretaget ændringer. De henviste specifikt til tilladelser givet til en murstensfacade på [adresse2] og en fransk altan på [adresse3]. Klagerne gjorde desuden gældende, at de var berettiget til at opføre skorstenen, da grundejerforeningen angiveligt havde accepteret placeringen, og at skorstenen var godkendt af skorstensfejeren og anmeldt til kommunen uden indvendinger. Endelig mente klagerne, at kommunen på et møde havde udtrykt overvejelser om at se bort fra servitutten fremover.

Kalundborg Kommunes håndtering og begrundelse

Kalundborg Kommune havde allerede i 2008 og 2011 varslet påbud om fjernelse af skorstenen. Efter et høringssvar fra klager, der henviste til en påstået accept fra grundejerforeningen (som senere blev afvist), genovervejede kommunen sagen. På grund af den lange sagsbehandlingstid fremsendte kommunen et nyt varsel i juni 2015, hvorefter det påklagede påbud blev truffet i august 2015. Kommunen begrundede påbuddet med, at stålskorstenen medførte væsentlige forandringer af bygningens ydre, der stred mod servituttens formål om at bevare bebyggelsens oprindelige udseende. Kommunen afviste klagernes sammenligning med andre ejendomme, idet de mente, at de nævnte afvigelser ikke influerede på rækkehusenes oprindelige udseende i samme grad som stålskorstenen. Kommunen præciserede desuden, at de ikke har en pligt til at håndhæve privatretslige servitutter i relation til planloven, men at de ud fra et lighedsprincip fortsat ville håndhæve dem.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen med hjemmel i Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Kommunens hjemmel til håndhævelse

NMK fastslog, at en kommune kan håndhæve privatretlige servitutter i henhold til Planlovens § 43, hvis servitutbestemmelserne omhandler forhold, der kan reguleres i en lokalplan. Da lokalplaner kan indeholde bestemmelser om bebyggelsers omfang og udformning jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, kan kommunen som udgangspunkt håndhæve servitutbestemmelser herom.

Tilsynspligt og passivitet

Kommunalbestyrelsen har tilsynspligt med overholdelsen af planloven og relaterede regler, jf. Planlovens § 51, stk. 1. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Planlovens § 51, stk. 5. Selvom der ikke er fastsat frister for kommunens sagsbehandling i lovliggørelsessager, kan retten til at kræve lovliggørelse fortabes på grund af passivitet. Ved vurderingen af passivitet lægges der vægt på den forløbne tid, om ejeren har haft grund til at tro, at kommunens tavshed var en accept, og om forsinkelsen skyldes kommunens ansvar.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

NMK fandt, at Kalundborg Kommune havde udvist passivitet i sagen. Kommunen blev opmærksom på skorstenen senest den 29. august 2008, og klageren blev samtidig bevidst om kommunens kendskab. Alligevel gik der næsten syv år, før kommunen traf den påklagede afgørelse om lovliggørelse. På baggrund af denne passivitet ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Kalundborg Kommunes afgørelse af 11. august 2015 om håndhævelse af den privatretlige servitut vedrørende stålskorstenen. Da kommunen som følge af passivitet ikke kunne håndhæve servitutten i den konkrete sag, fandt nævnet ikke anledning til at fortolke, hvorvidt den omhandlede servitutbestemmelse opfyldte kravet om klarhed og entydighed, som er en forudsætning for dens retsvirkning. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.