Klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 253 for erhvervsområde på Virumgårdsvej

Advokat [person1] påklagede på vegne af ejeren af ejendommen [adresse1] Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 1. juli 2015 om endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 253 – Et erhvervsområde på Virumgårdsvej. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet. Klageren anførte primært, at lokalplanen var udarbejdet for at varetage én grundejers økonomiske interesser, hvilket ikke ansås for et sagligt planlægningsmæssigt hensyn. Derudover blev det fremført, at en eventuel ekspropriation af klagerens ejendomme som følge af lokalplanen ville ske med henblik på at varetage private interesser.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse af 29. maj 2013 (NMK-10-00089), som stadfæstede kommunens afslag på en samlet miljøgodkendelse af virksomheden, havde skabt en berettiget forventning om, at dele af virksomheden efterfølgende ville kunne godkendes. Denne forventning skulle ifølge klageren begrænse kommunens mulighed for at lokalplanlægge efter planloven, og dermed forhindre gyldig vedtagelse af Lokalplan nr. 253.

Sagsforløb

• 5. september 2014: Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog forslag til Lokalplan nr. 253 og sendte det i offentlig høring fra 10. september til 5. november 2014.
• 26. marts 2015: Kommunen besluttede at udsende forslaget i fornyet høring fra 30. marts til 27. april 2015, da der var foretaget ændringer baseret på indkomne indsigelser.
• 1. juli 2015: Lyngby-Taarbæk Kommune traf afgørelse om endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 253.
• 27. juli 2015: Klageren påklagede vedtagelsen til Natur- og Miljøklagenævnet.

Lokalplanens formål og baggrund

Lokalplanen havde til formål at sikre anvendelsen af området til virksomheder inden for lettere industri, håndværk og serviceprægede erhverv, offentlig service, kontor samt butikker udelukkende med salg af biler og campingvogne. Baggrunden for planen var en grundejers ønske om at samle sine aktiviteter i området, så både reparation og salg af biler kunne ske fra samme lokalitet. Planen skulle understøtte virksomhederne i området i at udvikle deres ejendomme ved at give mulighed for en bredere palet af aktiviteter.

Kommunens udtalelse

Lyngby-Taarbæk Kommune udtalte, at selvom en lokalplan er igangsat på baggrund af en konkret henvendelse fra en grundejer, træffes beslutningen om revision af plangrundlaget altid efter brede planlægningsmæssige overvejelser. Kommunen anførte, at den økonomiske udnyttelse af ejendomme inden for lokalplanområdet var blevet udvidet og ikke begrænset. Begrænsningen af pladskrævende varer til biler og campingvogne var begrundet i områdets begrænsede fysiske størrelse og vejbetjening. Vedrørende ekspropriation anførte kommunen, at vejudlægget i planens § 5.2 var begrundet i generelle hensyn til trafikafvikling og var en gentagelse af et vejudlæg fra den nu ophævede Lokalplan nr. 86, og derfor ikke nødvendiggjort af bestemte private interesser. Kommunen oplyste desuden, at der var dialog med [virksomhed1] vedrørende den tidligere nævnsafgørelse om miljøgodkendelse, og at en støjundersøgelse skulle foretages.

Klagerens kommentar til kommunens udtalelse

Klageren fastholdt den 29. februar 2016 sine oprindelige anbringender, herunder at de berettigede forventninger begrænsede kommunens mulighed for at vedtage Lokalplan nr. 253 gyldigt.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, herunder om lokalplanen er baseret på saglige planlægningsmæssige hensyn.

Proceduremæssige forhold

Nævnet vurderede, at kommunen havde overholdt de proceduremæssige bestemmelser i Planloven Kapitel 6 ved tilvejebringelsen af lokalplanen. Dette omfattede kravet om offentlig fremlæggelse med en frist på mindst 8 uger for indsigelser, jf. Planloven § 27, stk. 1, 1. pkt. og Planloven § 24, stk. 3, samt den efterfølgende 4-ugers frist efter udløbet af indsigelsesfristen, jf. Planloven § 27, stk. 1, 2. pkt., for at sikre en seriøs behandling af indsigelser.

Planlægningsmæssige hensyn

Nævnet fandt, at lokalplanens formål, som beskrevet i redegørelsen – at sikre anvendelsen af området til lettere industri, håndværk, serviceprægede erhverv, offentlig service, kontor samt butikker med salg af biler og campingvogne, og at understøtte virksomhedernes udvikling – udgjorde en tilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse. Der var ikke grundlag for at fastslå, at kommunens tilvejebringelse af planen var baseret på usaglige hensyn.

Klagerens specifikke anbringender

Klagerens anbringender vedrørende berettigede forventninger, baseret på Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse om miljøgodkendelse, og en eventuel ekspropriation til vejareal, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at vejudlægget i lokalplanen var en videreførelse af et vejudlæg fra den tidligere gældende lokalplan.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 1. juli 2015 om endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 253 – Et erhvervsområde på Virumgårdsvej. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.