Afvisning af klage over byggetilladelse på grund af manglende kompetence vedrørende udstykning, vejret og servitutter

Sagen omhandler en klage fra ejerne af tre naboejendomme over Jammerbugt Kommunes byggetilladelse af 7. juli 2015 til opførelse af et enfamiliehus med garage på ejendommen [adresse1] 16b i Blokhus. Ejendommen blev udstykket i juni 2014 fra [adresse1] 16.

Klagens hovedpunkter

Klagerne anførte, at byggetilladelsen var ulovlig af flere årsager:

• Ulovlig udstykning: Udstykningen af ejendommen var sket i strid med udstykningsloven og en tinglyst servitut fra 1974 om fælles vejarealer. Klagerne mente, at den nye ejendom ikke havde den påkrævede adgang til offentlig vej, da ejeren af vejen ([adresse1] 22) ikke havde givet tilladelse hertil. Dermed var betingelserne i Lov om private veje § 26 ikke opfyldt.
• Ugyldig byggetilladelse: Da udstykningen var ugyldig, kunne der efter klagernes opfattelse ikke meddeles en gyldig byggetilladelse.
• Manglende partshøring: Klagerne mente, at Forvaltningslovens § 19 om partshøring var tilsidesat.
• Strid med lokalplan: Byggeriet var i strid med lokalplan 19-001, da det nye hus ville være synligt fra kysten, hvilket ifølge klagerne var i modstrid med lokalplanens redegørelse.

Myndighedernes bemærkninger

Geodatastyrelsen havde tidligere meddelt klagerne, at styrelsen var forpligtet til at registrere udstykningen, da den nødvendige dokumentation forelå, herunder en landinspektørerklæring om vejret. Styrelsen præciserede, at en endelig afgørelse om vejrettens eksistens henhører under domstolene. Jammerbugt Kommune oplyste, at deres rolle havde været at påse, at udstykningen var i overensstemmelse med lokalplanen.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Jammerbugt Kommunes byggetilladelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at de rejste klagepunkter faldt uden for nævnets kompetenceområde.

Begrundelse for afvisning

• Udstyknings- og vejlovgivning: Nævnet fastslog, at det ikke er klageinstans for afgørelser truffet efter udstykningsloven eller privatvejsloven. Klagen vedrørende privatvejsloven var allerede videresendt til Vejdirektoratet, og spørgsmål om vejrettens eksistens skal afgøres ved domstolene.

• Håndhævelse af privatretlig servitut: Nævnet henviste til Planlovens § 43, som giver kommunen mulighed for at håndhæve privatretlige servitutter, men ikke en pligt. En kommunes beslutning om ikke at håndhæve en servitut er ikke en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke påklages til nævnet.

• Lokalplanens redegørelse om kystpåvirkning: Kravet i Planlovens § 16, stk. 4 om at redegøre for visuel påvirkning af kysten gælder kun ved selve udarbejdelsen af en lokalplan. Bestemmelsen regulerer ikke efterfølgende byggesager inden for den vedtagne plan.

Da klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål efter planloven, som nævnet kunne tage stilling til, blev sagen afvist i sin helhed i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.