Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Lokalplan 5.37 for Borsholm Landsby

Helsingør Kommunes Byråd vedtog den 27. april 2015 Lokalplan 5.37 for Borsholm Landsby. En række beboere, Nordsjællands Landboforening (Agrovi) og Danmarks Naturfredningsforening Helsingør (DN) klagede over planvedtagelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen blev behandlet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som omhandler retlige spørgsmål.

Klagepunkter

Klagerne anførte primært følgende punkter:

• Manglende planlægningsmæssig begrundelse for lokalplanen.
• Varetagelse af usaglige hensyn, herunder et forsøg på at undgå erstatningsansvar.
• Uoverensstemmelse med kommuneplanen.
• Omskrivning af reglerne i Planloven § 37 for bygninger i landzone.

Baggrund for Lokalplanen

Lokalplanen blev udarbejdet med to hovedforudsætninger:

• Kommuneplanens ramme for Borsholm Landsby, der udlægger landsbyen til helårsboliger og landbrug, og hvor landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem bebyggelsesregulerende bestemmelser.
• Byrådets beslutning af 29. oktober 2013 om retlig lovliggørelse af en tagrytter på ejendommen [adresse1].

Kommunen havde modtaget flere høringssvar, der udtrykte modstand mod lokalplanen i dens daværende form. Hovedargumenterne var, at planen ikke gjorde en forskel i forhold til landzonebestemmelserne, at de to politiske beslutninger (bevaring og lovliggørelse af eksisterende byggeri) var modstridende, og at lovliggørelsen af byggerier på [adresse1] og [adresse2] burde give andre tilsvarende rettigheder, hvilket ville svække bevaringsformålet.

Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderede, at der ikke forelå konkrete planlægningsmæssige begrundelser for lovliggørelse af hverken bygningen ved skellet mod sydvest på [adresse1] eller de ekstra 27 m² garage på [adresse2]. Forvaltningen anbefalede derfor, at lokalplanen ikke skulle rumme en retlig lovliggørelse af disse to bygninger.

Lokalplanens Indhold

Lokalplanens formål var at bevare Borsholm Landsbys karakteristiske landsbymiljø ved at sikre bebyggelse og kulturhistorie, bevare den åbne og grønne karakter, give mulighed for brug af overflødiggjorte landbrugsbygninger og bevare den fysiske struktur. Zonestatus i landsbyen forblev landzone.

Planen indeholdt specifikke bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering i § 6, herunder:

• § 6.3: "Uagtet bestemmelserne i § 6.2 kan det samlede areal af garager, carporte, udhuset, drivhuse og lignende bygninger på ejendommen [adresse5] udvides til maximalt 230 m2."

For bevaringsværdig bebyggelse (§ 7) og øvrig bebyggelse (§ 8) var der bestemmelser om udseende, herunder:

• § 7.6 og § 8.3: "På erhvervsbygninger, jf. kort side 8, kan tagvinduer evt. etableres som rytterlys i tagryggen, evt. som en enkelt tagrytter, i større højde end 8,5 m."

Det fremgik af kortbilaget, at [adresse1] var den eneste ejendom markeret som Erhverv, hvilket gjorde de særlige bestemmelser i § 7.6 og § 8.3 direkte relevante for denne ejendom.

Sagens Forhistorie

Natur- og Miljøklagenævnet havde tidligere behandlet en række sager vedrørende ejendomme i Borsholm, herunder flere afgørelser om [adresse1]. Nævnet havde i 2010 ændret kommunens tilladelse til bibeholdelse af et kobbertårn på [adresse1] til et afslag, hvilket senere blev stadfæstet af byretten i 2013. Ligeledes var der tidligere afslag på lovliggørelse af et hønsehus på samme ejendom. Kommunen havde i 2014 oplyst, at en eventuel ny lokalplan for området ikke var tillagt vægt i forhold til tidligere afgørelser.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål. Dette indebærer en vurdering af, om der er hjemmel til afgørelsen, og om den er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedurer, herunder om der er en saglig, planlægningsmæssig begrundelse for de enkelte bestemmelser.

Afvisning af Klage

Nævnet afviste klagen fra Agrovi på vegne af Nordsjællands Landboforening, da klagen primært omhandlede hensigtsmæssigheden af at planlægge for en landsby og fastsætte bestemmelser, der minder om eller er mere restriktive end Planloven § 37. Dette blev ikke anset for et retligt spørgsmål.

Overensstemmelse med Kommuneplanen

Nævnet vurderede, at lokalplan 5.37 ikke stred mod kommuneplanen. Selvom klagerne anførte, at planen var i strid med kommuneplanens retningslinjer for kulturhistoriske bevaringsværdier i særlige landsbyer, fandt nævnet, at kommuneplanens retningslinjer var så vagt og elastisk formuleret, at den bevarende lokalplan kunne rummes inden for disse formuleringer. Kommunen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, jf. Planloven § 12, stk. 1, og en lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.

Manglende Saglig Planlægningsmæssig Begrundelse

Nævnet fandt, at der generelt var en saglig planlægningsmæssig begrundelse for at udpege Borsholm Landsby som bevaringsværdig og udarbejde en bevarende lokalplan. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger, jf. Planloven § 15, stk. 1.

Dog vurderede nævnet, at der ikke forelå en saglig, planlægningsmæssig begrundelse for de specifikke bestemmelser i lokalplanens § 6.3, § 7.6 og § 8.3, der særligt angik ejendommen [adresse1]. Disse bestemmelser havde til formål at lovliggøre byggeri (tårnet/rytterlyset og hønsehuset) på [adresse1], som nævnet tidligere havde meddelt afslag til, og som var stadfæstet af byretten. Det blev anset for usagligt at indrømme en enkelt ejendom særlige planbestemmelser, der alene regulerede lovliggørelse af tidligere afviste forhold, medmindre disse afvigelser kunne begrundes planlægningsmæssigt. Kommunens begrundelse om, at det ikke var samfundsøkonomisk forsvarligt at undlade at lovliggøre dele af bygningen, blev ikke anset for en tilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede planvedtagelsen for så vidt angår de dele af bestemmelserne i planens § 6.3, § 7.6 og § 8.3, der særligt angik ejendommen [adresse1], da disse ikke opfyldte kravet om saglig, planlægningsmæssig begrundelse og derfor måtte anses for ugyldige. Dette omfattede:

• Lokalplanens § 6.3 i sin helhed: "Uagtet bestemmelserne i § 6.2 kan det samlede areal af garager, carporte, udhuset, drivhuse og lignende bygninger på ejendommen [adresse5] udvides til maximalt 230 m2."
• Sidste led i lokalplanens § 7.6: "På erhvervsbygninger, jf. kort side 8, kan tagvinduer evt. etableres som rytterlys i tagryggen, evt. som en enkelt tagrytter, i større højde end 8,5 m."
• Sidste led i lokalplanens § 8.3: "På erhvervsbygninger, jf. kort side 8, kan tagvinduer evt. etableres som rytterlys i tagryggen, evt. som en enkelt tagrytter, i større højde end 8,5 m."

Nævnet opretholdt i øvrigt Helsingør Kommunes afgørelse af 27. april 2015 om endeligt at vedtage Lokalplan 5.37 for Borsholm Landsby. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.