Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om beplantning på Nørresundby Havnefront

Sagen omhandler en klage indgivet af formanden for Grundejerforeningen Mellem Broerne II til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen vedrører Aalborg Kommunes afgørelse af 10. april 2015, som fastslog, at den projekterede beplantning på Nørresundby Havnefront var i overensstemmelse med Lokalplan 12-072 Slagteriområdet Nørresundby Midtby. Klagerens ejendom er beliggende inden for lokalplanområdet, nord for havnefronten. Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at den planlagte beplantning, som er en del af renoveringen af Nørresundby Havnefront, er i strid med lokalplanen og den tilhørende designmanual. Klageren fremhævede, at beplantningen er langt mere omfattende end angivet i designmanualen, med mere end dobbelt så mange træer. Disse træer er desuden placeret direkte i udsigtslinjerne fra klagerens bebyggelse, i modsætning til designmanualens krav om tilbagetrukket placering. Klageren gjorde gældende, at designmanualen er bindende, da den flere steder i lokalplanen beskrives som sådan, især vedrørende anlæg og indretning af arealer.

Det blev også anført, at havnepromenaden ikke er udlagt som grønt område i lokalplanen, men som vej/sti-forbindelse, hvilket gør den massive beplantning uforenelig med den udlagte anvendelse. Dette blev understøttet af kortbilag 2 i lokalplanen, som ikke viser grønne områder eller friarealer på havnefronten. Endelig kritiserede klageren kommunen for ikke at have behandlet eller taget hensyn til klagerens mange indsigelser mod planteplanen.

Kommunens håndtering og lokalplanens indhold

Havnefronten er en del af delområde H i Lokalplan 12-072, som blev offentliggjort den 13. december 2006. Lokalplanens formål er at udvikle områderne langs fjorden til et rekreativt forbindelsesområde og at indrette bebyggelsen med grønne opholds- og friarealer. Lokalplanens redegørelse angiver, at en designmanual er udarbejdet for at sikre en høj og ensartet standard for ubebyggede arealer, og at den er bindende ved anlæg og indretning af disse arealer, samt at den er tinglyst sammen med lokalplanen. Lokalplanens § 3.9 fastlægger, at delområde H skal anvendes til havne- og publikumsorienterede formål, herunder rekreative formål, som ifølge bilag A kan omfatte grønne områder. Lokalplanens § 7.1 fastsætter, at indretning og anlæg af fri- og opholdsarealer skal ske på grundlag af retningslinjer og principper i designmanualen. § 7.2 beskriver, at fælles friarealer skal fremtræde med en frodig havelignende karakter med græsklædte arealer og fritstående træer og buske. § 7.3 sikrer udsigtslinjer fra Nørresundby Kirke og en specifik adresse til Limfjorden.

Designmanualen selv angiver, at den er udarbejdet som supplement til lokalplanen med det formål at virke inspirerende og retningsgivende, og at andre løsninger kan vælges efter aftale med kommunen. Den viser træer tilbagetrukket op til bebyggelsen. Aalborg Kommune fastholdt den projekterede beplantning i planteplanen af 16. juni 2014, idet de vurderede, at den ikke var i strid med lokalplanen. Kommunen argumenterede for, at projektet tilgodeser visionen om en grøn havnefront og samtidig tager hensyn til udsigten fra boligerne. Kommunen oplyste desuden til Natur- og Miljøklagenævnet, at designmanualen alene er inspirerende og retningsgivende, og at den giver mulighed for alternative løsninger efter aftale med kommunen.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aalborg Kommunes afgørelse. Nævnet vurderede sagen ud fra Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål, ikke hensigtsmæssigheden af kommunens afgørelse.

Designmanualens retsvirkning

Nævnet fastslog, at bestemmelser i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. For at en bestemmelse kan håndhæves som bindende, skal den være klart og præcist formuleret. Nævnet bemærkede, at planloven ikke giver adgang til at henvise til udfyldende, formløst tilvejebragte planer eller senere godkendelseskrav. Sådanne supplerende 'planer' kan ikke tillægges retsvirkning efter planloven, da en lokalplan kun kan ændres gennem en ny lokalplan efter proceduren i planlovens kapitel 6.

Selvom lokalplanens redegørelse og § 7.1 beskriver designmanualen som bindende, vurderede Natur- og Miljøklagenævnet, at designmanualen ikke er en del af lokalplanen. Dette skyldtes, at manualen ikke fremgår af plansystem.dk ved opslag på Lokalplan 12-072, kommunen har oplyst, at den alene er inspirerende og retningsgivende, og den er revideret efter lokalplanens vedtagelse. Derfor kunne bestemmelsen i § 7.1, der henviser til designmanualen, ikke håndhæves som en bindende lokalplanbestemmelse på grund af manglende klarhed og entydighed.

Fortolkning af lokalplanens bestemmelser

Nævnet fandt, at § 7.2 i lokalplanen, som beskriver, at fælles friarealer skal fremtræde med en frodig havelignende karakter med græsklædte arealer og fritstående træer og buske, ikke indeholder et forbud mod træer. Derfor kunne denne bestemmelse ikke anvendes som hjemmel til at forbyde den projekterede beplantning.

Vedrørende udsigtslinjer, jf. lokalplanens bilag 2 og § 7.3, fastslog nævnet, at det kun er udsigten fra Nørresundby Kirke og en specifik adresse til Limfjorden, der skal sikres. Klagerens bebyggelse var ikke omfattet af denne bestemmelse, og nævnet kunne derfor ikke give medhold i, at de projekterede træer stred mod udsigtslinjen fra klagerens ejendom. Nævnet bemærkede dog, at kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med, at beplantningen overholder lokalplanens § 7.3, jf. Planloven § 51, stk. 1.

Selvom nævnet medgav, at den projekterede beplantning ikke stemmer overens med lokalplanens bilag 2 (som viser færre træer og græs), fandt nævnet, at kortbilag i en lokalplan ikke er tilstrækkelige i dette tilfælde, hvor ordlyden af lokalplanens bestemmelser ikke forbyder beplantning af havnefronten.

Behandling af indsigelser

Nævnet bemærkede, at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser efter planloven. Klagerens indsigelse blev drøftet på By og Landskabsudvalgets møde, hvilket viser, at kommunen har inddraget klagerens indsigelse i behandlingen af sagen. Nævnet kunne derfor heller ikke give medhold i klagen over kommunens manglende imødekommelse af klagerens indsigelse mod planteplanen.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.