Klage over dispensation til vindmøllehøjde i Helsingør

Sagen omhandler en klage over Helsingør Kommunes afgørelse af 18. december 2014, der meddelte dispensation til opstilling af en ca. 16,3 meter høj vertikal husstandsvindmølle på en ejendom i Helsingør Erhvervsområde. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 1.129 "Fabriksvej Nord i Helsingør Erhvervsområde".

Klagerens anbringender

En omboende klagede den 13. januar 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet og anførte primært, at vindmøllen var i strid med Lokalplan 1.129. Klagerens hovedpunkter var:

• Lokalplanens formål (§ 1.1): Opførelsen af en stor vindmølle på 16,5 meter ville være urimelig og i strid med områdets karakter af lav bebyggelse, grønne træk og nærhed til Klostermoseskoven. Vindmøllen ville dominere, især da grunden ligger højere end klagers.
• Støj og lyspåvirkning (§ 3.1): Lokalplanen pålægger virksomheder at reducere støjniveauet, men der var ikke udarbejdet støjmåling eller fremlagt illustrationer af lyspåvirkninger. Klager mente, at vindmøllen ville støje og forpeste udendørslivet, og at en 16,5 meter høj vindmølle var udelukket i et blandet bolig- og erhvervsområde, hvor nybyggeri maksimalt må være 8,5 meter.
• Skiltning (§ 8.3): Vindmøllen blev anset for at være skiltning for virksomheden, men lokalplanens regler for skiltning fastsætter en maksimal højde på 1,5 meter. En 16,5 meter høj vindmølle ville klart overtræde dette.
• Afstandskrav: Vindmøllen var placeret for tæt på beboelse, med kun ca. 50 meter til klagers ejendom og 25 meter til nærmeste bolig, hvilket er i strid med det generelle afstandskrav på 4 gange møllens højde (66 meter).
• Inhabilitet: Klager gjorde gældende, at Helsingør Kommune var inhabil, da et kommunalt ejet selskab samarbejdede med ansøgeren om andre vindmølleprojekter.

Klager anmodede desuden om opsættende virkning af klagen.

Sagens baggrund og kommunens bemærkninger

Lokalplan 1.129 har til formål at muliggøre en flerhed af anvendelser, ny bebyggelse og sikre områdets grønne træk. Lokalplanen fastsætter en maksimal byggehøjde på 8,5 meter for ejendomme nord for Fabriksvej (§ 5.2) og en maksimal skiltningshøjde på 1,5 meter (§ 8.3). Der kan ikke etableres boliger i området (§ 3.2).

Helsingør Kommune gennemførte nabohøring, hvor 5 naboer indkom med indsigelser. Kommunen meddelte dispensation til vindmøllen på betingelse af monitorering af flagermus. Kommunen anførte, at lokalplanens formål var at fremme fremtidsorienteret erhvervsudvikling og forskønnelse. Kommunen gentog, at vindmøllen ville overholde støjkrav, ikke give nævneværdige skyggevirkninger eller støj, og passe ind i området. Den ansøgte vindmølle var den første af sin art i byzonen og ville ikke skabe præcedens. Vedrørende inhabilitet fandt kommunen det ikke problematisk, da det kommunalt ejede selskab var et selvstændigt firma. Kommunen bemærkede også, at klagers egen bolig var lovlig før lokalplanen, og at en senere dispensation til udvidelse af boligen ikke ændrede områdets erhvervsformål.

Natur- og Miljøklagenævnet traf en samlet afgørelse og tog ikke særskilt stilling til anmodningen om opsættende virkning. Nævnet vurderede sagen ud fra Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket indebærer en prøvelse af retlige spørgsmål, men ikke afgørelsens rimelighed eller hensigtsmæssighed.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Nævnet fandt, at opstilling af en husstandsvindmølle med henblik på udvikling og distribution som led i virksomhedens aktiviteter for at nedbringe CO2-udledningen ikke var i strid med lokalplanens brede anvendelsesbestemmelse i Lokalplan 1.129 § 3.1. Der kan ikke stilles krav om forudgående støjmåling i forbindelse med dispensation efter planloven.

Vedrørende klagerens anbringende om skiltning, fandt nævnet, at en husstandsvindmølle ikke kan anses for omfattet af definitionen på et skilt. Opstillingen af møllen var derfor ikke reguleret af lokalplanens bestemmelse om skilte i Lokalplan 1.129 § 8.3 og krævede ingen dispensation herfra.

Dispensation fra byggehøjde

En vindmølle på 16,5 meter er ikke i overensstemmelse med lokalplanens maksimale byggehøjde på 8,5 meter i Lokalplan 1.129 § 5.2 og kræver derfor dispensation i henhold til Planlovens § 18. Efter Planlovens § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Nævnet vurderede, at lokalplanens formålsbestemmelse i Lokalplan 1.129 § 1 er bredt formuleret og ikke specifikt regulerer byggehøjder på en måde, der ville gøre dispensationen stridende mod planens principper. Da opstillingen af vindmøllen heller ikke stred mod den planlagte anvendelse af området som erhvervsområde, fandt nævnet, at Helsingør Kommune havde hjemmel til at dispensere fra Lokalplan 1.129 § 5.2.

Afstandskrav og inhabilitet

Nævnet bemærkede, at afstandskravet på 4 gange møllens totalhøjde, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 3, ikke gælder for husstandsvindmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9. Da den ansøgte vindmølle var en husstandsvindmølle på ca. 16,5 meter placeret i tilknytning til en eksisterende virksomhed, var kommunens afgørelse ikke i strid med bekendtgørelsens regler.

Vedrørende inhabilitet fandt Natur- og Miljøklagenævnet ingen oplysninger, der kunne give berettiget tvivl om Helsingør Kommunes saglige og upartiske behandling af ansøgningen. Det er almindelig praksis, at kommuner kan have flere roller, herunder som virksomhedsejer og planmyndighed.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse af 18. december 2014 om dispensation til højden på vindmøllen.