Københavns Kommunes afslag på ansøgning om etablering af fransk altan

Sagen omhandler en klage over Københavns Kommunes afslag på en ansøgning om etablering af en fransk altan på 4. sal ud mod gaden i en ejendom opført i 1898.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at der allerede findes en altan på 2. sal, som bryder hovedgesimsen, og en spansk altan på 3. sal. På baggrund af lighedsgrundsætningen mente klageren, at der også burde gives tilladelse til den ansøgte altan på 4. sal for at fuldende indtrykket. Klageren ønskede desuden oplyst, om intern uenighed i bebyggelsen havde påvirket sagens udfald.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 162 fra 1990. Lokalplanens formål er at sikre, at facadeudformning sker under hensyntagen til gadebilledet og bygningens arkitektoniske fremtræden. Ifølge Lokalplan 162 § 4, stk. 1 skal facadeændringer udføres, så der opnås en god helhedsvirkning i forhold til facadens arkitektoniske særpræg, herunder karakteristiske lodrette og vandrette inddelinger samt arkitektoniske detaljer som vinduer og gesimser.

Kommunens begrundelse for afslag

Københavns Kommune meddelte afslag med den begrundelse, at den ansøgte altan ville bryde med facadens arkitektoniske orden og gennembryde en markant hovedgesims under vinduerne på 4. sal. Dette blev vurderet til ikke at være i overensstemmelse med lokalplanens hensyn og bestemmelser, herunder kravet om en god helhedsvirkning og hensyntagen til facadens inddelinger og detaljer. Kommunen præciserede, at de eksisterende altaner på 2. og 3. sal er oprindelige fra bygningens opførelse og derfor ikke omfattet af lokalplanens retsvirkninger. Kommunen oplyste desuden, at der som udgangspunkt ikke tillades opført franske altaner og almindelige altaner på samme gadefacade, og at afgørelsen var truffet på et sagligt grundlag.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen og kan ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afslag på ansøgning om etablering af en fransk altan.

Natur- og Miljøklagenævnets kompetence

Nævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, herunder om forvaltningsretlige grundsætninger er overholdt. Dette inkluderer spørgsmål om afgørelsens hjemmel i planloven, overholdelse af lighedsgrundsætningen og varetagelse af usaglige hensyn.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Planloven § 15 regulerer, hvad der kan fastsættes bestemmelser om i en lokalplan, herunder om bebyggelsers omfang og udformning jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 7. Lokalplanens § 4, stk. 1, er formuleret som et forbud mod facadeændringer, medmindre kommunen skønner, at der kan meddeles tilladelse. Når det ligger inden for kommunens kompetence at tillade ændringer, er det kommunens skønsmæssige vurdering, hvorvidt en sådan tilladelse skal gives eller afslås. Resultatet af denne skønsmæssige vurdering kan ikke efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunens udnyttelse af sådanne kompetencenormer skal gennemføres ved en dispensationsprocedure efter Planloven § 19 og under iagttagelse af Planloven § 20 om forudgående naboorientering.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Klagerens henvisning til lighedsgrundsætningen blev afvist af nævnet. Kommunen havde oplyst, at de eksisterende altaner på 2. og 3. sal er oprindelige og dermed etableret før lokalplanens vedtagelse. Disse altaner er derfor lovlige, da de ikke er omfattet af lokalplanens retsvirkninger. På den baggrund fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at der ikke var tale om sammenlignelige sager, og at kommunens afslag i den aktuelle sag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Konklusion

Nævnet fandt desuden, at der ikke var indgået usaglige hensyn i sagsbehandlingen vedrørende klagerens anførte uenigheder beboerne imellem. På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afgørelse af 11. december 2014.