Afgørelse om afslag på genoptagelse vedrørende anvendelse af bebyggelse som beboelse og lovliggørelse af cykelskur

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf den 8. januar 2015 afgørelse i sag NMK-33-02358, hvor der blev meddelt afslag på anvendelse af en bebyggelse som beboelsesbygning, afslag på lovliggørelse af et cykelskur samt afslag på dispensation til etablering af et drivhus. Klager anmodede efterfølgende nævnet om at genoptage sagen.

Klagerens anmodning om genoptagelse, dateret den 12. december 2014 med supplerende bemærkninger af 26. marts 2015, omhandlede primært spørgsmålet om bebyggelsens anvendelse i lodskel mod nord og lovligheden af et cykelskur. Klager gjorde gældende, at nævnet fejlagtigt havde lagt til grund, at lokalerne ikke var anvendt til beboelse, og fastholdt, at bebyggelsen altid havde været anvendt som beboelse. Dette skulle fremgå af en fælles indberetning af 1. juni 2004, foretaget af haveforeningen til kommunen. Klager anførte desuden, at kommunen havde overset en byggetilladelse af 15. september 1999 med tilhørende ibrugtagningstilladelse af 13. oktober 1999 samt den fælles registrering fra juni 2004.

Sagens baggrund og kommunens afgørelser

Klagers parcel er omfattet af Lokalplan nr. 430 "Frederikshøj og Mozart". Københavns Kommune meddelte den 19. juli 2012 byggetilladelse til beboelseshuset, et skur i det sydlige hjørne og bebyggelsen i det nordlige lodskel, men afslog lovliggørelse af cykelskuret. Afslaget på cykelskuret blev begrundet med, at lokalplanens § 6, stk. 3, litra d) kun tillader ét skur per parcel. Byggetilladelsen indeholdt desuden et vilkår om, at bebyggelsen i lodskel mod nord ikke måtte anvendes til beboelse, jf. lokalplanens § 6, stk. 1, litra b), som fastsætter, at der kun må opføres én beboelsesbygning med én bolig per parcel.

Klager oplyste den 12. september 2013 kommunen om haveforeningens indberetning fra 2004, der angav et beboelsesareal på 157,75 m2, og gjorde gældende, at dette var lovligt opført. Klager søgte også om tilladelse til at flytte et eksisterende skur. Kommunen udstedte den 15. november 2013 en supplerende byggetilladelse, der fastholdt vilkåret om, at bebyggelsen i lodskel mod nord ikke måtte benyttes som beboelse. Kommunen vejledte desuden om, at flytning af et skur ville blive betragtet som nyopførelse.

Kommunen præciserede den 6. december 2013, at en lokalplan ikke hindrer fortsat anvendelse af eksisterende bebyggelse, forudsat at bebyggelsen er lovligt eksisterende. Da klager først søgte om lovliggørelse den 9. september 2011, efter lokalplanens offentliggørelse i 2008, var bebyggelsen ikke omfattet af reglerne om eksisterende lovlig anvendelse. Den fælles indberetning fra 2004 var baseret på haveforeningens opmåling til brug for kommunens lokalplanudarbejdelse og kunne ikke danne grundlag for en konklusion om lovligt eksisterende beboelsesareal. Byggetilladelsen og ibrugtagningstilladelsen fra 1999 omhandlede alene et afløbsanlæg.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) afslog anmodningen om at genoptage sagen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.

Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet resultat, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis væsentlige nye retlige forhold er opstået.

NMK fandt, at klagers oplysninger om de fælles indberetninger af 1. juni 2004 allerede forelå i forbindelse med nævnets tidligere behandling af sagen (NMK-33-02358) og derfor ikke udgjorde nye, faktiske oplysninger. Nævnet fastslog, at en indberetning fra haveforeningen til kommunen, til brug for lokalplanudarbejdelse, ikke kan danne grundlag for en konklusion om lovligt eksisterende beboelsesareal. For at bebyggelse kan betragtes som hidtil lovligt eksisterende i forhold til lokalplanens retsvirkninger, kræves en byggetilladelse med stillingtagen til beboelsesanvendelse, meddelt inden lokalplanens endelige vedtagelse.

Vedrørende klagers anbringende om, at kommunen alene over for klager havde efterprøvet indberetningerne, bemærkede nævnet, at kommunens tilsynspligt først indtræder ved kendskab til et muligt ulovligt forhold. Planloven § 51 indebærer ikke en almindelig forpligtelse til at føre regelmæssigt løbende tilsyn.

Byggetilladelsen og ibrugtagningstilladelsen fra 1999 forelå ligeledes i den tidligere sag og blev ikke tillagt betydning for sagens resultat. Der var heller ikke anført nye oplysninger i relation til skuret.

Nævnet konkluderede, at der ikke forelå nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der var sandsynlighed for et andet resultat i sagen. Nævnet bemærkede desuden, at det ikke har mulighed for selvstændig bevisførelse og ikke fandt anledning til at betvivle kommunens oplysninger.