Klage over dispensation til sort tagpap i Silkeborg Kommune

En grundejerforening indbragte en klage for Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende Silkeborg Kommunes afgørelse af 15. oktober 2014. Klagen omhandlede kommunens dispensation fra § 7.1 i Lokalplan nr. 36-002, som tillod sort tagpap på ejendommene [adresse1] 2, 5, 11, 13, 20, 21 og 28 i Silkeborg. Lokalplanen foreskrev oprindeligt levende grønne tage. Sagen blev behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Nævnets kompetence og vurdering

Natur- og Miljøklagenævnet havde kompetence til at behandle sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, da den vedrørte retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Nævnet vurderede, at Silkeborg Kommunes afgørelse af 15. oktober 2014 ikke udgjorde en konkret afgørelse for den enkelte ejendom i henhold til Planloven § 18 og Planloven § 19. Selvom kommunen havde modtaget syv selvstændige ansøgninger med tegnemateriale, var afgørelsen fælles og generel. Den fastsatte et fælles vilkår om tagfarve og glanstal, som ikke afspejlede en konkret stillingtagen til det individuelle byggeri på hver enkelt ejendom, herunder deres forskellige placeringer i lokalplanområdet.

Afgørelse og hjemvisning

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 15. oktober 2014 om dispensation fra § 7.1 i Lokalplan nr. 36-002 til sort tagpap på de nævnte ejendomme. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Silkeborg Kommune. Kommunen skal foretage en konkret stillingtagen til det individuelle byggeri på hver enkelt ejendom i relation til lokalplanens § 7.1 og dens øvrige bestemmelser. Nævnet tog ikke yderligere stilling til spørgsmålet om kommunens hjemmel til at meddele dispensation i henhold til Planloven § 19, stk. 1.