Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om forbud mod indretning af ejendomskontor i Gentofte Kommune

Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes afgørelse af 3. december 2014, hvor kommunen nedlagde forbud mod indretning af et ejendomskontor i en udhus- og toiletbygning på en ejendom beliggende på [adresse1]. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af ejendommens ejer via advokat.

Klagers Anbringender

Klager gjorde gældende, at kommuneplanens rammebestemmelser og intentioner ikke var bindende for klager, og at kommunen derfor ikke kunne begrunde et afslag på byggeansøgningen med, at det ansøgte stred mod kommuneplanen. Desuden anførte klager, at kommunens afgørelse var behæftet med væsentlige mangler, der gjorde den ugyldig.

Ejendommens Planmæssige Status

Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. I kommuneplanen er ejendommen beliggende i rammeområde 6.F6, som er udlagt til kolonihaver under kategorien 'Rekreativt Område (F)'. Ifølge kommuneplanens generelle rammer for rekreative områder må der som udgangspunkt ikke opføres bebyggelse, bortset fra enkelte, mindre bygninger i tilknytning til områdets funktion. Der er dog mulighed for bebyggelse til specifikke formål som kulturelle formål, restaurationsvirksomhed, offentlige og private institutioner af almennyttig karakter, særlige erhvervsformål og administration af særlig karakter.

Sagsforløb og Kommunens Begrundelse

Gentofte Kommune varslede den 18. september 2014 et påbud om lovliggørelse af anvendelsen af ejendommen, med henvisning til kommuneplanens udlægning til kolonihaver og Planlovens § 12, stk. 3. Efterfølgende modtog kommunen den 7. november 2014 klagers ansøgning om indretning af et ejendomskontor i den eksisterende udhus- og toiletbygning. Den 3. december 2014 nedlagde kommunen forbud mod det ansøgte med henvisning til Planlovens § 12, stk. 3.

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at:

• De oprindelige gårdbygninger på ejendommen har været benyttet til beboelse siden 1933, før området blev udlagt som rekreativt område i kommuneplanen.
• Toilet- og udhusbygningen anvendes i dag i tilknytning til kolonihaverne, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanrammen.
• En ændring af anvendelsen til ejendomskontor ville udgøre en væsentlig anvendelsesændring af den ca. 80 m² store bygning, fra en anvendelse i overensstemmelse med plangrundlaget (rekreativt område) til bolig-/erhvervsområde.
• En ombygning til kontor/opholdsrum, wc-baderum og køkken ville være mere omfattende end ansøgt og give bygningen en mere erhvervslignende karakter.
• Det ikke er ønskeligt med erhvervslignende aktivitet eller en udvidelse af boliganvendelsen, da det ville sløre områdets karakter som et grønt, stille og rekreativt kolonihaveområde og have væsentlig indvirkning på mange haver og deres brugere.
• Den ansøgte anvendelse ville stride mod intentionerne for området, som er udpeget som bevaringsværdigt bymiljø karakteriseret ved sin hovedanvendelse som kolonihaveforening.

Kommunens Udtalelse efter Klage

Kommunen fastholdt, at ansøgningen tydeligt indebar en væsentlig anvendelsesændring. Kommunen vurderede, at bygningen ville ændre karakter fra at være i overensstemmelse med plangrundlaget (rekreativt område) til at blive et bolig-/erhvervsområde. Kommunen henviste til Planlovens § 12, stk. 1 og 3 som hjemmel for afslaget, idet det ansøgte ikke var i overensstemmelse med plangrundlaget, og en yderligere intensivering af aktiviteter, der ikke var i overensstemmelse hermed, ikke var ønskelig. Kommunen bemærkede desuden, at et tidligere erhvervsareal i beboelsesbygningen, som havde været benyttet som fælleslokaler for kolonihaveforeningen, ikke uden videre kunne konverteres til et ejendomskontor i udhusbygningen.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og kunne ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes afgørelse om at nedlægge forbud mod indretning af ejendomskontor.

Nævnets Retlige Vurdering

Nævnet vurderede, at det var et retligt spørgsmål, om Gentofte Kommune havde hjemmel i planloven til at modsætte sig den ansøgte indretning af ejendomskontor. Kommunens afgørelse af 3. december 2014 blev forstået som et forbud nedlagt efter Planlovens § 12, stk. 3.

Nævnet fastslog, at bestemmelser i en kommuneplan, i modsætning til lokalplaner, ikke er umiddelbart bindende over for borgere, men skal danne grundlag for lokalplanlægningen, som ikke må stride mod kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Kommunen har dog mulighed for at modsætte sig forhold, der er i strid med kommuneplanen, jf. Planlovens § 12.

Anvendelse af Planlovens § 12, stk. 3

Nævnet bemærkede, at Planlovens § 12, stk. 3 giver kommunen hjemmel til inden for byzoner og sommerhusområder at modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Et sådant forbud kan dog ikke nedlægges, hvis området er udlagt til offentligt formål, eller hvis det er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.

Da den omhandlede ejendom ligger i et byzoneområde, der ikke er omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt, og ikke er udlagt til offentligt formål, fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at Gentofte Kommune havde hjemmel i Planlovens § 12, stk. 3 til at modsætte sig den ansøgte ændrede anvendelse. Dette skyldtes, at anvendelsen stred mod kommuneplanens generelle rammebestemmelse om, at området er udlagt til rekreativt område, samt den specifikke anvendelse for [havebyen] og [adresse1], som er udlagt til kolonihaver.

Nævnet understregede, at det er op til kommunens egen skønsmæssige vurdering, om den ønsker at nedlægge et forbud efter Planlovens § 12, stk. 3, og at denne vurdering som udgangspunkt ikke kan indbringes for og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet.

Konklusion

Gentofte Kommune havde således hjemmel i planloven til at modsætte sig indretning af ejendomskontor i den nuværende udhus- og toiletbygning, og der kunne derfor ikke gives medhold i klagen.