Search for a command to run...
Sagen omhandler en klage indgivet af naboer til Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) den 29. december 2014 over Gentofte Kommunes afgørelse af 3. december 2014. Afgørelsen vedrørte en principiel godkendelse af terrænændringer på ejendommen [adresse1] i Gentofte. Klagen fokuserede primært på terrænreguleringer i forbindelse med ind- og nedkørsel samt terrasser og udenomsarealer. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 331 for et område omkring Ibstrupvej, vedtaget den 30. maj 2011. Lokalplanens formål er at bevare områdets karakter som attraktivt villaområde, sikre tilpasning af ny bebyggelse, bevare værdifulde bygninger og beplantning samt fastholde områdets landskabelige og grønne karakter. Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering, herunder at den maksimale bygningshøjde ikke må overstige 9 meter over terræn, jf. Lokalplanens § 6.5, og at bebyggelse ikke må opføres nærmere vejskel end 5 meter, jf. Lokalplanens § 6.6. Desuden regulerer Lokalplanens § 9.4 terrænreguleringer, idet ændringer på mere end +/- 0,5 meter kræver Kommunalbestyrelsens tilladelse.
I september 2014 fremsendte et arkitektfirma på vegne af ejeren en haveplan til Gentofte Kommune, der detaljerede terræn, belægning og beplantning. Planen inkluderede en indkørsel til en garage under villaen, støttemure og en bygningsbase omkring villaen. Kommunen foretog naboorientering den 30. september 2013 vedrørende terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 meter ved naboskel mod ejendommen [adresse2] for at muliggøre tilkørsel til garagen. Klager indsendte bemærkninger hertil den 14. oktober 2014. En revideret haveplan blev fremsendt den 2. november 2014.
Gentofte Kommune traf den 3. december 2014 afgørelse om "Principiel godkendelse af terrænændringer" med henvisning til Lokalplanens § 9.4. Kommunen vurderede, at terrænreguleringer på mere end +0,5 meter ved naboskel mod ejendommen [adresse2] krævede særlig tilladelse, hvilket blev begrundet i grundens skrånende karakter og nødvendigheden for adgang til det overdækkede parkeringsareal. En sænkning af terrænet med mere end 0,5 meter ved det tidligere kældergulv blev også omfattet af godkendelsen. Kommunen vurderede, at terrænreguleringerne ikke ville medføre væsentlige gener for naboejendommene.
Godkendelsen var betinget af tinglysning af en bebyggelsesregulerende deklaration, der skulle forhindre yderligere bebyggelse (carport, garage, udhus mv.) over 2,5 meter i højde inden for 2,5 meter fra naboskel i områder med særlige terrænreguleringer over +0,5 meter. Desuden skulle en praktiserende landinspektør udarbejde en situationsplan med højdekoter, og eventuelle støttemure ved skel skulle holdes på egen grund. Kommunen udtalte den 8. januar 2015, at den principielle tilladelse af 3. december 2014 også indeholdt en godkendelse af haveplanen, og at kun terrænreguleringer over +0,5 meter ved naboskel mod [adresse2] krævede særlig tilladelse. Kommunen fastholdt, at terrænændringen ved det tidligere kældergulv ikke var til gene for naboerne og ikke havde væsentlig indvirkning på lokalplanområdet.
Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.
NMK fandt, at Gentofte Kommunes afgørelse af 3. december 2014, benævnt "Principiel godkendelse af terrænændringer", fremstod uklar. Det var uklart, hvorvidt kommunen havde truffet en egentlig afgørelse efter Planloven § 18 og Planloven § 19, eller om der var tale om en forhåndstilkendegivelse som led i en igangværende byggesagsbehandling. En igangværende byggesagsbehandling er ikke en afgørelse, der kan påklages til nævnet efter Planloven § 58.
Nævnet understregede det forvaltningsretlige officialprincip, som pålægger forvaltningsmyndigheder at fremskaffe de nødvendige oplysninger for at træffe en lovlig og rigtig afgørelse. Kommunens beskrivelse af det ansøgte i afgørelsen manglede den fornødne præcision og klarhed til at vurdere, hvad tilladelsen omfattede. Eventuelle uklarheder i en ansøgning skal afklares af kommunen, inden der træffes afgørelse, herunder iagttagelse af reglerne om naboorientering efter Planloven § 20. En kommunal afgørelse efter planloven skal afspejle en klar stillingtagen til det ansøgte.
På baggrund af den manglende klarhed og præcision ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Gentofte Kommunes afgørelse af 3. december 2014 i sin helhed. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Nævnet tog ikke stilling til yderligere retlige spørgsmål efter planloven, da sagen blev hjemvist. Nævnet vejledte desuden om, at det som udgangspunkt er op til kommunens skønsmæssige vurdering, om den ønsker at meddele en ansøgt dispensation fra en lokalplan, såfremt kommunen har hjemmel hertil i Planloven § 19, stk. 1.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse om terrænregulering vedrørende en ejendom i Lystrup. Klagen omhandlede terrænændringer foretaget af naboer, som klager mente medførte gener i form af jordskred og ændret terrænniveau.
Aarhus Kommune vurderede, at de etablerede støtteforanstaltninger var tilstrækkelige og overholdt lokalplanens bestemmelser om afstand til skel. Kommunen fandt ikke grundlag for at foretage yderligere i sagen.
Glostrup Kommunalbestyrelse har vedtaget den nye kommuneplan for 2025-2037, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelse.
Vejledningen beskriver, hvordan kommunerne skal planlægge for terrænnært grundvand i spildevandsplaner for at undgå oversvømmelser af bygninger og uønsket indsivning i kloaksystemer.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud om ændring af ter...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes afslag på dispensation til en støttemur på en e...
Læs mere