Klage over Roskilde Kommunes dispensation fra lokalplan i forbindelse med byggetilladelse til rækkehuse

Sagen omhandler en klage fra [virksomhed1] AB over Roskilde Kommunes afgørelse af 30. oktober 2014. Afgørelsen gav dispensation fra lokalplan 369 i forbindelse med en byggetilladelse til opførelse af 44 rækkehuse fordelt i 7 boligblokke på ejendommen matr.nr. [...1], [adresse1], 4000 Roskilde.

Klagen og dens indhold

[virksomhed1] AB påklagede afgørelsen den 26. november 2014. Foreningen anførte, at den meddelte dispensation var i strid med principperne i lokalplan 369. De henviste til lokalplanens formål, som fastlægger områdets anvendelse til boligformål, og at bebyggelsen skal fremstå som fritliggende bygninger i parklignende omgivelser uden synlige matrikelskel. Specifikt blev placeringen af parkeringspladser og en bøgehæk i skel mod foreningens lege- og opholdsarealer, samt i kort afstand fra beboernes terrasser og soveværelser, anset for at være i strid med planens overordnede principper, herunder lokalplanens § 8.4. Desuden frygtede foreningen indbliks-, lys-, skygge-, støj- og lugtgener og anførte, at de ikke var blevet partshørt i sagen.

Lokalplan 369

Ejendommen er omfattet af lokalplan 369 "Boligområde øst for [Skolen]" fra april 2001, specifikt delområde 1 og 2. Lokalplanens formål er at fastlægge områdets anvendelse til boligformål, bebyggelsens karakter, vejbetjening og stiføring samt at tilgodese miljøhensyn. Planen fastsætter detaljerede bestemmelser for:

• Anvendelse (§ 3): Område 1-2 må kun anvendes til etageboligbebyggelse, eventuelt fælleshus og ikke-generende erhverv.
• Omfang og placering (§ 6):
  • Bebyggelsesprocent: Maksimalt 95% i område 1 og 50% i område 2.
  • Etageantal: 3-4 etager i område 1, maksimalt 2 etager i område 2.
  • Facadehøjder: Maksimalt 14 m i område 1 og 6 m i område 2.
  • Taghældning: Ensidig taghældning på 7-25 grader.
• Terræn (§ 8): Terrænet skal formes blødt uden synlige overgange til nabomatrikler, og nabomatrikler må ikke markeres med beplantning, hegn el.lign.

Lokalplanens redegørelse understreger, at bebyggelsen skal fremstå som fritliggende bygninger i parklignende omgivelser uden synlige matrikelskel, og at etagehøjden skal være 2 etager mod kirken.

Roskilde Kommunes sagsbehandling og dispensation

Roskilde Kommune foretog naboorientering den 4. april 2014 og afholdt dialogmøde med klager den 9. maj 2014. Kommunen meddelte den 12. maj 2014 en dispensation fra lokalplanens §§ 3.1, 6.7, 8.1 og byggefelterne på kortbilag 2. Denne dispensation blev ikke påklaget. Den 18. juni 2014 ansøgte bygherren om tilladelse til de 44 rækkehuse.

Den påklagede afgørelse af 30. oktober 2014 meddelte dispensation fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

• Bebyggelsesprocent: Overskridelse af § 6, stk. 3 (maksimalt 50% i delområde 2). Det samlede byggeri fik en bebyggelsesprocent på 53,7% for delområde 1 og 2. Kommunen begrundede dette med, at bebyggelsesprocenten blev beregnet for hele matriklen som et sammenhængende projekt.
• Facadehøjde: Afvigelse fra § 6, stk. 8 (maksimalt 6 m i delområde 2). Facadehøjden blev 6,33 m. Begrundelsen var en begrænset afvigelse, nødvendig for et ensartet udtryk.
• Taghældning: Afvigelse fra § 6, stk. 10 (ensidig taghældning på 7-25 grader). Taget blev tilladt med en hældning på 1:4 (1,4 grader) med indvendige afløb. Begrundelsen var tilpasning til nabobebyggelse.

Kommunen foretog ikke ny naboorientering for dispensationen af 30. oktober 2014, da de vurderede, at forudgående orientering var af underordnet betydning, jf. Planloven § 20, stk. 2, litra 1. Kommunen oplyste desuden, at de havde inddraget foreningen i sagsbehandlingen gennem løbende dialog og korrespondance, og at lokalplanen ikke definerer "parklignende omgivelser".

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet vurderede, om Roskilde Kommune havde hjemmel til at meddele de påklagede dispensationer.

Nævnets kompetence og afgrænsning

Nævnet bemærkede, at den tidligere dispensation af 12. maj 2014 ikke var påklaget, og nævnet var derfor afskåret fra at behandle denne. Desuden har Natur- og Miljøklagenævnet ikke kompetence til at behandle klager om fortolkning af byggelovens regler, da dette henhører under Statsforvaltningen.

Dispensation fra lokalplanens principper

Det følger af Planloven § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende. Dispensationer fra en lokalplan kan meddeles, hvis de ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Nævnet definerede principperne i en lokalplan som planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering anses som hovedregel ikke for at være en del af principperne, medmindre de er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at Roskilde Kommunes dispensation fra lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser i planens § 6 (om bebyggelsesprocent, facadehøjde og taghældning) ikke var i strid med planens principper, som de er udformet i §§ 1 og 3. Kommunen havde således hjemmel til at dispensere fra Lokalplanens § 6, stk. 3, Lokalplanens § 6, stk. 8 og Lokalplanens § 6, stk. 10.

Naboorientering og partshøring

Naboorientering

Efter Planloven § 20, stk. 1, skal der normalt foretages naboorientering to uger før dispensation. Roskilde Kommune havde orienteret klager i april 2014 og afholdt møde i maj 2014 i forbindelse med den tidligere dispensation. For den seneste dispensation af 30. oktober 2014 vurderede kommunen, at forudgående orientering var af underordnet betydning, jf. Planloven § 20, stk. 2. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering, da afvigelserne (3,7% overskridelse af bebyggelsesprocent, 33 cm facadehøjde og ændret taghældning) blev anset for at være af underordnet betydning.

Partshøring

Nævnet vurderede, at Planloven § 20 gælder ved siden af den almindelige regel om partshøring i Forvaltningsloven § 19. Partstatus forudsætter en væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse. Naboskab udløser ikke i sig selv partsstatus. Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at foreningen var part i sagen, da deres interesse ikke var individuelt berørt, men snarere berørte en bredere kreds. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre foreningen.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Roskilde Kommunes afgørelse af 30. oktober 2014. Roskilde Kommunes afgørelse efter planloven står således ved magt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.