Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan for etablering af nøgle- og låseservicevirksomhed
Dato
15. december 2014
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Frederikshavn Kommunes dispensation fra en lokalplanbestemmelse
Sagen omhandler en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 7. oktober 2014, hvor kommunen meddelte dispensation til etablering af en nøgle- og låseservicevirksomhed på en ejendom i et boligområde. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 129-B.58 fra 1994, som fastlægger anvendelsen til boligformål. Lokalplanens § 13.1 giver mulighed for dispensation til "mindre væsentlige lempelser".
Kommunens afgørelse og begrundelse
Frederikshavn Kommune meddelte dispensationen med henvisning til lokalplanens § 13.1 og Planloven § 19, stk. 1. Kommunen anførte, at der var tale om en type erhverv, der kan indrettes i boligområder, når det udøves af beboeren uden fremmed medhjælp, og uden at områdets karakter af boligområde brydes eller ændres. Kommunen opstillede desuden betingelser for dispensationen, herunder at anvendelsen ikke måtte medføre ulempe for naboer, og at der skulle etableres en kundeparkeringsplads på ejendommen.
Klagen fra naboer
Ejerne af to naboejendomme påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. De anførte, at kunder til virksomheden ikke parkerede på virksomhedens egen grund, at der var etableret et værksted i forlængelse af en garage, som ikke syntes godkendt, og at virksomheden medførte ulemper for de omboende.
Kommunens og ejers bemærkninger til klagen
Kommunen fastholdt, at den efter praksis ikke ville kunne hindre erhverv i egen bolig i boligområder, når erhvervet udøves af beboeren uden fremmed medhjælp, og når ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Ejendommens ejer bestred, at kunderne ikke parkerede på egen grund.
Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven. Det centrale retlige spørgsmål var, om Frederikshavn Kommune havde hjemmel i planloven til at meddele den påklagede dispensation.
Principper for lokalplaner og dispensation
NMK fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. Efter Planloven § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun meddeles i ganske særlige tilfælde, hvor anvendelsen ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte. Ældre lokalplanbestemmelser om dispensation, som lokalplanens § 13.1, fortrænges af Planloven § 19.
Praksis for erhverv i egen bolig
NMK bemærkede, at det ifølge mangeårig praksis gælder, at erhverv i egen bolig ikke kan hindres i et boligområde, når erhvervet udøves af beboeren uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. I sådanne tilfælde betragtes anvendelsen som værende i overensstemmelse med lokalplanen og er dermed umiddelbart tilladt efter Planloven § 18, hvilket betyder, at kommunen ikke skal meddele dispensation.
Nævnets afgørelse og hjemvisning
NMK fandt, at det ikke fremgik klart af Frederikshavn Kommunes afgørelse, hvilket retsgrundlag den var truffet på. Kommunen havde på den ene side anført, at erhvervet ikke kunne hindres (hvilket indikerer en umiddelbart tilladt anvendelse), men havde på den anden side meddelt en dispensation. På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Frederikshavn Kommunes afgørelse af 7. oktober 2014 og hjemviste sagen til kommunens fornyede behandling. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling til, om anvendelsen vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanen og dermed umiddelbart tilladt, eller om den forudsætter en dispensation, der i så fald skal meddeles med hjemmel i Planloven § 19, stk. 1.
Lignende afgørelser