Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af sommerhus på Fanø

Sagen omhandler en klage over Fanø Kommunes afslag på dispensation til opførelse af et nyt sommerhus i yderste klitrække på ejendommen matr.nr. [...1], Rindby By, Nordby. Ejendommens ejer ønskede at nedrive et eksisterende sommerhus og opføre et nyt i en lavning mellem to vestlige klitkamme, væk fra den oprindelige byggetomt.

Klagerens Argumenter

Ejendommens advokat påklagede kommunens afgørelse og gjorde principalt gældende, at opførelsen af det ansøgte sommerhus var umiddelbart tilladt i medfør af lokalplanen. Subsidiært blev det anført, at kommunen burde have meddelt dispensation, da afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen. Mere subsidiært blev det hævdet, at afgørelsen var ugyldig på grund af begrundelsesmangler, utilstrækkelig sagsoplysning og usaglig forvaltning.

Specifikke klagepunkter vedrørende lokalplanen:

• Ejendommen var ikke omfattet af lokalplanens § 7.7, da bestemmelsen kun regulerer genopførelser og ombygninger, ikke nybyggeri.
• Lokalplanens § 7.7 var uklar og upræcis med formuleringen "...skal eksisterende byggetomt principielt anvendes som nyt byggefelt...".
• Bestemmelsen var ikke absolut, da byggeriets højdeplacering under alle omstændigheder skulle godkendes af byrådet.
• Kommunens begrundelse om, at ny bebyggelse ikke måtte ses fra stranden, var ikke en bindende retsregel, men alene en del af planens redegørelse.

Klagepunkter vedrørende lighedsgrundsætningen:

• Det ansøgte projekt var sammenligneligt med byggerier på matr.nr. [...2] og [...3], som havde opnået byggetilladelse nærmere kysten efter lokalplanens vedtagelse.
• Der var ingen saglig begrundelse for forskelsbehandling, da det ansøgte projekt ville ligge lavere og være mindre synligt end de allerede etablerede bygninger.
• Klager fremhævede, at en af ejerne af de sammenlignelige sommerhuse havde haft indflydelse på Lokalplan nr. 90's tilblivelse og egen byggesag, hvilket antydede en særbehandling.

Klagepunkter vedrørende indholds- og sagsbehandlingsmangler:

• Utilstrækkelig angivelse af, hvilke bestemmelser i planloven afgørelsen var truffet efter.
• Kommunen havde undladt at inddrage sagligt relevante hensyn, herunder klitfredningslinjen.
• Tilsidesættelse af officialprincippet, da afgørelsen hvilede på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, især vedrørende synlighed fra vandsiden.
• Kommunens afgørelse var udtryk for usaglig forvaltning og havde sat skøn under regel.

Sagens Baggrund

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 90 – Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad, vedtaget i 2008. Lokalplanens formål er bl.a. at bevare den eksisterende historiske bebyggelse og sikre, at ny bebyggelse indpasser sig bedst muligt i forhold til den eksisterende arkitektur og omgivelserne. Lokalplanens § 7.7 fastsætter, at ved genopførelse eller ombygning skal eksisterende byggetomt principielt anvendes som nyt byggefelt.

Fanø Kommune meddelte afslag den 26. september 2014 med den begrundelse, at en placering i yderste klitrække, meget synlig fra vandsiden, ikke var forenelig med intentionerne i lokalplan nr. 90. Kommunen henviste til lokalplanens § 7.7 og intentionen om, at ny bebyggelse ikke skulle kunne ses fra stranden. Kommunen foreslog i stedet, at det nye sommerhus blev opført på den eksisterende byggetomt eller et alternativt byggefelt efter kommunens anvisning. Kommunen fastholdt, at de sammenlignelige ejendomme var reguleret direkte af lokalplanen og ikke krævede dispensation, og derfor ikke var sammenlignelige.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 og kunne ikke give medhold i klagen over Fanø Kommunes afslag på dispensation.

Nævnets Vurdering af Lokalplanens Bestemmelser

Nævnet vurderede, at ansøgningen om at nedrive det eksisterende sommerhus og opføre et nyt et andet sted på grunden sprogligt var omfattet af udtrykket "genopførelse" i lokalplanens § 7.7. Bestemmelsen i lokalplanens § 7.7 finder derfor anvendelse. Udtrykket "principielt" blev fortolket som en forpligtelse til at opføre huset med en omtrentlig placering ved den eksisterende byggetomt. Da den ansøgte placering lå i stor afstand fra den eksisterende byggetomt, krævede den dispensation fra lokalplanens § 7.7.

Dispensation og Lighedsgrundsætningen

Nævnet fastslog, at en kommune kan dispensere fra en lokalplan efter Planloven § 19, stk. 1, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Nævnet understregede, at det er en skønsmæssig afgørelse for kommunen at meddele dispensation, og at Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan tage stilling til, om et afslag er rimeligt eller hensigtsmæssigt. Kommunen havde således hjemmel til at meddele afslag.

Vedrørende lighedsgrundsætningen fandt nævnet, at de af klager anførte sammenlignelige ejendomme (matr.nr. [...2] og [...3]) ikke var sammenlignelige. Dette skyldtes, at byggeriet på disse ejendomme var reguleret af egentlige byggefelter fastlagt i lokalplanen og dermed ikke krævede dispensation. Kommunens afslag var derfor ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Begrundelsesmangler og Sagsbehandling

Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse levede op til kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 vedrørende begrundelse. Selvom afgørelsen ikke direkte henviste til Planloven § 19, henviste kommunen til lokalplanens § 7.7 og intentionerne i Lokalplan nr. 90 om synlighed fra vandsiden, hvilket var tilstrækkeligt.

Kommunens skønsudøvelse blev fundet at være baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn, herunder hensynet til den eksisterende bygningsrække og påvirkningen af omgivelserne, herunder synligheden fra vandet. Der var ikke inddraget usaglige hensyn, og kommunen havde foretaget en konkret og individuel vurdering.

Endelig fandt nævnet, at kommunens afgørelse var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag i henhold til officialprincippet. Kommunens vurdering af synlighed var baseret på kendskab til området, topografi og eksisterende visualiseringer, og der var ikke behov for yderligere visualiseringer fra kommunens side.

Konklusion: Natur- og Miljøklagenævnet kunne på baggrund af ovenstående ikke give medhold i klagen over Fanø Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanen til opførelse af sommerhuset.