Afgørelse om afvisning af klage over manglende håndhævelse af servitutbestemmelse om etageantal

Sagen omhandler en klage indgivet af ejere af to nærliggende ejendomme til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen vedrørte Slagelse Kommunes beslutning af 14. oktober 2014 om ikke at modsætte sig opførelse af bebyggelse i to fulde etager på en ejendom, selvom der var tinglyst en privatretlig servitut (deklaration), der begrænsede bebyggelse til maksimalt 1 1/2 etage.

Baggrund for klagen

Klagerne anførte over for kommunen, at der ikke burde være dispenseret fra bestemmelsen om det maksimalt tilladte etageantal i den tinglyste deklaration. De mente, at kommunen burde have håndhævet servitutten.

Kommunens beslutning

Slagelse Kommune havde meddelt, at den ikke ville modsætte sig opførelse af bebyggelse i to fulde etager. Denne beslutning blev af klagerne opfattet som en manglende håndhævelse af den eksisterende privatretlige servitut.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Slagelse Kommunes beslutning. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som fastslår, at nævnet alene kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Nævnets begrundelse

Nævnet bemærkede, at en kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planlovens § 43. Denne bestemmelse giver kommunen beføjelse til ved påbud eller forbud at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Det er imidlertid op til kommunens egen beslutning, om den ønsker at bringe denne bestemmelse i anvendelse.

En kommunes beslutning om ikke at ville bringe Planlovens § 43 i anvendelse til håndhævelse af en privatretlig servitut betragtes ikke som en afgørelse efter planloven. Derfor kan en sådan beslutning ikke påklages til og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet.

Konklusion

Da Slagelse Kommune havde besluttet ikke at håndhæve servitutbestemmelsen om det maksimalt tilladte etageantal og dermed ikke havde truffet en afgørelse efter planloven, afviste Natur- og Miljøklagenævnet at realitetsbehandle klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.