Klage over afslag på dispensation til helårsbeboelse i kolonihave

Kolonihavehusets ejere klagede over Hvidovre Kommunes afslag på dispensation til helårsbeboelse i deres kolonihavehus. Sagen omhandlede fortolkningen af lokalplanens bestemmelser og kommunens dispensationsadgang.

Lokalplanens bestemmelser

Kolonihaveområdet er omfattet af Lokalplan 129, som i Lokalplanens § 3.1 fastlægger anvendelsesområdet til kolonihaver. Lokalplanens § 3.2 begrænser overnatning til perioden fra 1. april til 30. september, med undtagelse af weekender og lignende i vinterhalvåret.

Ansøgning og kommunens afslag

Klagerne ansøgte om dispensation fra Lokalplanens § 3.2 for at kunne anvende deres kolonihavehus til fast helårsbeboelse. Hvidovre Kommune meddelte afslag på ansøgningen den 16. september 2014. Kommunen begrundede afslaget med, at en sådan dispensation ville være i strid med lokalplanens principper og derfor ikke kunne meddeles efter Planloven § 19, stk. 1.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Klagerne indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet den 8. oktober 2014. I klagen blev det anført, at dispensation burde meddeles af helbredsmæssige årsager, eventuelt tidsbegrænset for en periode på fem år, og der blev henvist til en lægeerklæring. Kommunen fastholdt sin vurdering og anførte, at de helbredsmæssige årsager ikke var relevante, da der ikke var hjemmel til at dispensere fra lokalplanens principper.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, der omhandler kommunens hjemmel til at meddele den ansøgte dispensation.

Nævnets vurdering af dispensationsadgang

Nævnet henviste til Planloven § 19, stk. 1, som fastslår, at en kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Nævnet præciserede, at principperne i en lokalplan omfatter:

• Planens formålsbestemmelse
• Anvendelsesbestemmelser fastsat ud fra formålet
• Den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer

Derimod omfatter principperne som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun meddeles i ganske særlige tilfælde, hvor anvendelsen ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at bestemmelsen i Lokalplan 129 § 3.2, der forbyder helårsbeboelse i kolonihaverne, udgør en del af lokalplanens principper. Som følge heraf ville Hvidovre Kommune ikke have haft hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse efter Planloven § 19, stk. 1. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.