Klage over afslag på tilladelse til tilbygning tættere på vejskel end servitut tillader

Sagen omhandler en klage over Billund Kommunes afslag på en ansøgning om at opføre en tilbygning tættere på vejskel end tilladt ifølge en tinglyst servitut. Ejendommens ejere ansøgte om at bygge 2,50 meter fra vejskel, selvom en privatretlig servitut fra 1961 kræver en minimumsafstand på 4,50 meter.

Kommunens oprindelige afslag og nævnets ophævelse

Billund Kommune meddelte den 13. august 2014 afslag på ansøgningen. Dette afslag blev dog ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet den 29. september 2014, da kommunen ikke havde angivet en tilstrækkelig begrundelse eller hjemmel for afgørelsen.

Kommunens fornyede afslag og begrundelse

Den 6. oktober 2014 meddelte kommunen et nyt afslag, denne gang med henvisning til Planloven § 43 og den tinglyste servitut. Kommunen oplyste, at den tidligere havde accepteret byggeri tættere på vejskel for to andre ejendomme (henholdsvis 3,50 meter og 4,00 meter), men at man nu ønskede at sikre åbenhed i bebyggelsen i området og derfor ikke ville tillade byggeri nærmere vejskel end 3,50 meter.

Klagerens argumenter

Klagerne anførte, at kommunen tidligere havde muliggjort byggeri tættere på vejskel end de 4,50 meter, servitutten foreskrev, og at de derfor burde have samme mulighed. De henviste desuden til, at hvis servitutten ikke havde eksisteret, ville de generelle bestemmelser have tilladt byggeri op til 2,50 meter fra vejskel. Klagerne fremhævede også, at der på den modsatte side af vejen var en bred, uudnyttet græsrabat, hvilket ifølge dem gjorde kommunens ønske om åbenhed irrelevant i dette specifikke tilfælde.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Billund Kommunes afgørelse. Nævnet vurderede sagen ud fra retlige spørgsmål, som er nævnets kompetence i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Kommunens hjemmel og lighedsgrundsætningen

Nævnet fastslog, at kommunen har hjemmel i Planloven § 43 til at håndhæve privatretlige servitutter, der omhandler forhold, som kan reguleres i en lokalplan. Servitutbestemmelsen om mindsteafstand fra vejskel er omfattet af Planloven § 43, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 6. Kommunen skal dog overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen, som indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal behandles ens.

Vurdering af forskelsbehandling

Kommunen havde tidligere tilladt byggeri i afstande på 3,50 meter og 4,00 meter fra vejskel, hvilket var mindre afvigelser fra servitutten end den ansøgte afstand på 2,50 meter. Kommunen begrundede sit afslag med et ønske om at sikre åbenhed i bebyggelsen i området og en grænse på 3,50 meter for fremtidigt byggeri.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at de forskellige resultater var begrundet i et planlægningsmæssigt relevant hensyn. Nævnet konkluderede derfor, at der ikke var tale om sammenlignelige sager, og at kommunens afslag i den aktuelle sag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Afgørelse

Billund Kommune havde således hjemmel i Planloven § 43 til at træffe den påklagede afgørelse om forbud mod det ansøgte. Klagen blev derfor ikke taget til følge. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.