Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af klage vedrørende Høje-Taastrup Kommunes håndtering af servitutbestemmelser

Sagen omhandler en klage indgivet af ejeren af en naboejendom til Natur- og Miljøklagenævnet over Høje-Taastrup Kommunes beslutning af 19. juni 2014. Klagen blev videresendt af kommunen den 15. august 2014.

Baggrund for sagen

På den omhandlede ejendom er der tinglyst en privatretlig servitut, som tillader opførelse af en terrasseoverdækning på op til 18 m². Kommunen havde tidligere påbudt fjernelse af en opført udestue på ejendommen. Efterfølgende konstaterede kommunen, at vinduer, en terrassedør og to tagplader var blevet fjernet fra konstruktionen.

Kommunens vurdering

Med den påklagede beslutning tilkendegav Høje-Taastrup Kommune, at den nuværende konstruktion blev anset for at være en terrasseoverdækning i overensstemmelse med den tinglyste servitut. Kommunen valgte derfor ikke at påbyde yderligere fjernelse af den oprindelige udestues sider.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at vedkommende følte sig generet af overdækningen og den lukkede gavl, og at servitutbestemmelsen efter klagerens opfattelse ikke var overholdt.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Høje-Taastrup Kommunes beslutning af 19. juni 2014.

Nævnets kompetence

Natur- og Miljøklagenævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse truffet efter planloven. Det er således en forudsætning for nævnets behandling af en klage, at kommunen faktisk har truffet en afgørelse i henhold til planloven.

Kommunens administration af privatretlige servitutter

Kommuner har mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter i henhold til Planloven § 43. Denne bestemmelse giver kommunen beføjelse til ved påbud eller forbud at sikre overholdelse af servitutbestemmelser, som kan optages i en lokalplan. Det er dog op til kommunens egen beslutning, om den ønsker at anvende denne bestemmelse.

Begrundelse for afvisning

Nævnet fastslog, at en kommunes beslutning om ikke at anvende Planloven § 43 til håndhævelse af bestemmelser i en privatretlig servitut – uanset om det skyldes, at kommunen ikke har ønsket at håndhæve servitutten, eller at den ikke har fundet, at servitutbestemmelsen er overtrådt – ikke udgør en afgørelse efter planloven. En sådan beslutning kan derfor ikke påklages til og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet.

Da Høje-Taastrup Kommune i dette tilfælde ikke havde truffet en afgørelse efter planloven, herunder efter Planloven § 43, afviste Natur- og Miljøklagenævnet at realitetsbehandle klagen.