Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Mariagerfjord Kommunes håndhævelse af byggelinjer

Sagen omhandler en klage over Mariagerfjord Kommunes påbud om fjernelse af et brændeskur, der angiveligt er opført i strid med en tinglyst privatretlig servitut fra 1972. Servitutten indeholder en række bestemmelser om den mulige bebyggelse, herunder byggelinjer i § 7.

Baggrund for påbuddet

Kommunen påbød fjernelsen af brændeskuret med henvisning til Planlovens § 43 og til, at skuret var opført i strid med de i servitutten fastlagte byggelinjer. Klageren anførte, at den daværende Hadsund Kommune tidligere mundtligt havde oplyst, at der ikke var grund til at søge om tilladelse til opførelsen af brændeskuret.

Kommunens tidligere tilkendegivelser

Mariagerfjord Kommune havde mundtligt meddelt klageren, at hvis en tidligere klagesag ved Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) vedrørende en carport på en anden ejendom under samme servitut åbnede mulighed for byggeri inden for byggelinjen, ville klageren også få lov. Kommunen mente dog, at NMK's afgørelse i den tidligere sag ikke åbnede for denne mulighed.

Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse

NMK havde i den tidligere sag ophævet kommunens afslag på opførelse af en carport. Dette skyldtes, at kommunen havde været i en retsvildfarelse med hensyn til den privatretlige servituts status og ikke havde taget stilling til, om betingelserne for at bringe Planlovens § 43 i anvendelse var til stede. NMK præciserede dengang, at kommunen ikke har pligt til at anvende Planlovens § 43.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Kommunens beføjelser og retsvildfarelse

NMK fastslog, at en kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planlovens § 43. Efter denne bestemmelse kan kommunen ved påbud eller forbud sikre overholdelse af servitutbestemmelser, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Det er imidlertid op til kommunens egen beslutning, om den ønsker at bringe Planlovens § 43 i anvendelse; kommunen har således ikke efter planloven nogen pligt til at bringe bestemmelsen i anvendelse over for et servitutstridigt forhold.

Mariagerfjord Kommune var i en fejlagtig retsopfattelse, idet den troede, den var forpligtet til at håndhæve servitutbestemmelsen om byggelinjer. Kommunen havde fejlfortolket NMK's tidligere afgørelse, som netop præciserede, at der ikke var en sådan pligt.

Afgørelse

På grund af Mariagerfjord Kommunes fejlagtige retsopfattelse ophæver Natur- og Miljøklagenævnet kommunens afgørelse af 3. juli 2014.

Fremtidig håndhævelse

NMK bemærkede, at hvis kommunen fortsat måtte ønske at håndhæve servitutbestemmelsen efter planloven, skal den overveje, om den fortsat måtte have hjemmel hertil, efter at have tilkendegivet over for klageren, at en sådan håndhævelse ikke ville finde sted, hvis der var mulighed for at undlade dette.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.